Først blev
universet skabt, dernæst kloderne og heraf jorden. Den blev til et
mylder af kryb og dyr. Mennesket fik da først lov til at indtræde på denne
jord.
Fra at gå rundt på jorden og sige grynte lyde samt med en kølle i hånden,
har vi igennem årtusinder udviklet os til et intelligent og velfungerende
individ. Vi danner familie. Vi uddanner os og prøver hele tiden at teste
os selv for hvad vi kan og ikke kan. Vi kan være søde, vi kan være hårde.
Men hvad med vores følelser?? Er vi alle parate til at hjælpe andre end
lige os selv og de nærmeste?
Vi i Danmark er et af de lande i verden som har den HØJESTE procent af
frivillige donorer, vel og mærket bloddonorer. Nærmer vi os ting som
organ, samt knoglemarvsdonorer ser procenten helt anderledes ud. Vi skal
med rette være meget stolte over at vi har et så godt og velfungerende
bloddonor system, men kunne vi ikke også få dette på organ/knoglemarv
området?? Hvorfor tør/vil folk ikke tage beslutning om at donerer deres
egen eller nærmestes organer? Er det for tæt på?
For nogle år siden fik min nevø konstateret leukæmi og det krævede en akut
donation af nyt knoglemarv. Han var dengang 13 år. En ung teenager som var
parat til at ud forske livet på godt og ondt. Men han blev bremset af kemo
terapi, sygehus ophold og behandling. HELDIGVIS fandt sygehuset en egnet
knoglemarvsdonor i NORGE. Han er i dag så godt som rask og er pt. i lære
som murer. HAVDE denne knoglemarvs donor IKKE tilmeldt sig som donor fra
starten, kunne det havde set slemt for ham. Men alt gik godt!
Kunne det have været dit barn?? Mit barn?? Eller naboens barn?
Jeg er selv tilmeldt som donor af blod, organer, knoglemarv og har taget
stilling til obduktion. Jeg mener ikke at vi alle SKAL være donorer, men
at vi ALLE SKAL have taget stilling til det inden at det er for sent.
Skulle uheldet være ude og man har taget stilling, er presset ikke så
stort. Følelser kan være hæmmende i denne situation og være med til at
bremse for den afdødes ønsker vedr. donation. Har man mistet et barn eller
en anden nær slægtning er en læges spørgsmål om man vil overlade
den afdødes organer til en ventende modtager ikke LIGE det man helst vil
tage stilling til. DERFOR at det så meget vigtigt at vi har taget stilling
SELV. Ligegyldigt om det er for eller imod. Fortæl dine nærmeste
venner/familie om din beslutning og om HVORFOR at DU har taget denne
beslutning. Derved kan vi alle få gang i debatten og få aflivet alle de
myter der er om donation. ER man nu også helt hjernedød inden evt.
organer udtages? Og lign. vandre historier.
JEG vil gerne modtage et organ fra et medmenneske. Hvis det kan være med
til at jeg kan foresætte mit liv som før (næsten) se mit barn vokse op og
nyde min familie og venner. SKULLE mit barn eller jeg selv afgå ved døden
FØR tid pga. uheld vil jeg da på ingen måde tvivle på at overgive vores
organer eller lign. sådan at et ANDET barn eller medmenneske vil kunne få
gavn og derved vågne op til et næsten normalt liv, hvor at DE kan se DERES
børn vokse op og nyde DERES familie og venner.
Jeg tror inderst inde på at vi alle gerne vil modtage for at vi selv eller
familien kan få det bedre, men så skal vi sørme også EFTER MIN MENING være
parate til at AFGIVE selv!
Igen vil jeg dog påpege at der kan være mange ting som gør at man ikke
kan/vil være aktiv donor. Sygdom, religion, troen på et liv efter døden
eller blot tanken om at noget bliver fjernet fra en. Alt dette synets jeg
personligt er helt ok, der gør at man fravælger og bliver donor. BLOT man
så vil tilkendegive denne mening og stå ved den.
I Danmark er der hvert år brug for ca. 30.000 nye bloddonorer.
Kraftig brug for at vi alle tager stilling til det at være organdonor og
gerne i den positive retning.
Vi har et register på ca. 10.000 knoglemarvsdonorer, målet er ca. 20.000 i
registreret.
At flere vil tage stilling til obduktion. Vi har alle glæde af den viden
som lægerne får ved en obduktion.
Mit ønske er derfor:
Tag stilling nu, og gerne SAMMEN med din familie. Diskuterer det i
familien, blandt venner og på arbejdspladsen. For din, dine nærmeste og et
medmenneskes skyld: Bliv donor |