RitaOlesen.dk - Campingture - Esbjerg til Halkidiki, side 8

Esbjerg - Halkidiki
Sommeren 2005

Fra Esbjerg til Halkidiki, Grækenland - Side 1

 

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Motorvejsafgifter

Klik for at se større billeder

7. august 2005:
22 grader kl. 9.

I dag skal vi starte hjemrejsen, vi skal med færgen i Igoumenitsa kl. 22 græsk tid.
Vi forlader 'Camping Kalamitsi Beach' kl. 11.45.
Vi forlader 'Camping Kalamitsi Beach'


Pris pr. nat 27,5 euro.

30 grader kl. 13 undervejs til Igoumenitsa.
undervejs til Igoumenitsa


Vi kører ind på en strand undervejs og kobler campingvognene fra:
Vi kobler campingvognene fra ved en strand Vi kobler campingvognene fra ved en strand1024 x 767

Vi kobler campingvognene fra ved en strand På vej til Ventouris' kontor i Igoumenitsa


Vi kører derefter til Ventouris' kontor i den store nye bygning på havnen i Igoumenitsa og tjekker ind. Kører tilbage og henter campingvognene og kører tilbage til Igoumenitsa, og vi venter til kl. 17, hvor vi kan blive lukket ind på havneområdet. Kl. 20 kører vi ombord på færgen 'Siren', det er den tidligere danske DFDS containerskib 'Dana Gloria'. Der er danske plakater på væggene og mange af skiltene er stadigvæk på dansk.
Siren:
Færgen 'Siren', den tidligere danske DFDS containerskib 'Dana Gloria'
Havnen i Igoumenitsa:
Havnen i Igoumenitsa Havnen i Igoumenitsa

Vi får strøm ombord til campingvognene, det har vi ikke kunnet få på andre færger, vi tidligere har sejlet med.

Vi sejler 50 minutter forsinket kl. 22.50 græsk tid. Vi er så heldige at have åben dæksplads, så vi kan sove i campingvognene. Det bliver dog ikke til så meget søvn for mit vedkommende. Det vibrerer, hamrer og banker hele tiden. Vi skal lægge til på Korfu efter et par timers sejlads, så jeg står op og ser lidt på øen, der ligger smukt oplyst.

8. august 2005:
23 grader om morgenen.
Den italienske kyst om morgenen, set fra campingvognens vindue på åben dæk.
set fra campingvognens vindue på åben dæk


Ankomst til Bari, Italien kl. 10.30. Vi holder inderst på åben dæk, så vi er de sidste, der kører fra borde kl. 10.55.

Vi holder pause og spiser frokost v. Foggia kl. 13 i 27 graders varme.
frokost v. Foggia 1024 x 767
Vi holder pause og spiser aftensmad i Foglia øst kl. 18.40.
Ankomst til Agip-tanken Garda øst ved Affi syd for Gardasøen kl. 23.45, her overnatter vi.

Kørt 822 km.
Kørt i alt 4831 km.

9. august 2005:
16,7 grader kl. 07.30. Vi kan ligeså godt vænne os til koldere vejr, i Danmark har det efter sigende været noget kedeligt, koldt og regnfuldt vejr siden vi tog hjemmefra.

Kørt videre kl. 9.45.
Undervejs, nord for Gardasøen

24 grader kl. 12.

Kørt ind i det smukke Østrig kl. 13:
Østrig 1024 x 767

Frokost ved Fernpas kl. 15.
Vi kører ind i Tyskland og ankommer til 'Camping am Zee', Am Weiherhaus 7, Buxheim kl. 17.30. Campingpladsen ligger ned til en sø. Der er en meget fin baderumsbygning. Man skal bruge en 50 eurocent til 6 min. under bruseren. Det er de bedste badeforhold, vi har set under hele turen. Har aldrig oplevet så meget tryk på vandet i en bruser før. Bedre kan det ikke være, dejligt i forhold til andre steder undervejs...

Det var en meget stjerneklar aften. Vi så 3 satellitter i omløb. Man kan kende en satellit på, at den er meget højere oppe end et fly og den bevæger sig meget hurtigere.

Kørt 422 km.
Kørt i alt 5253 km.

10. august 2005:
10 grader kl. 7.30 og kun 2 grader i køleskabet - det samme som vores 'gode' gamle køleskab kunne klare i meget varmere vejr, når siderne fra frostboksen blev fjernet. Leger lidt med tanken om at 'rive' lågen af fryseren, så det kommer køleskabet til gode, men det er nu alligevel også dejligt, at kunne opvarme færdiglavet mad, som vi har haft med hjemmefra, når vi er undervejs både på ud- og hjemturen, så det
bliver nok ved tanken. Vi skal bare huske til en anden gang, ikke at tage letfordærvelige madvarer med til mere end de første 3-4 dage, når turen går sydpå.

Dagtemperaturer på 15-18 grader.

Overnatter på rastepladsen 'Brokenlande'.

Kørt i dag 787 km.
Kørt i alt 6040 km.

11. august 2005:
14,4 grader kl. 6.45.

Forladt 'Brokenlande' kl. 9.15.

Ved Fleggaard kl. 10.30.

Kører ind i Danmark kl. 11.15 og der er 14 graders varme.

Farvel og tak for denne gang:
Farvel og tak for denne gang


Kørt 261 km.
Kørt i alt 6301 km.

Motorvejsafgifter

Trods den lange tur kom vi ikke til at holde stille i køer på noget tidspunkt. Der var selvfølgelig vejarbejde flere steder, hvor trafikken gik lidt langsommere, men vi holdt ikke stille overhovedet.

Alt i alt en rigtig god ferie. Vi er glade for, at lugten fordrev os fra pladsen på Halkidiki, for så fik vi tid nok til at se Meteora. Vi havde planer om, at se Meteora på vejen hjem, men var vi blevet på pladsen i Halkidiki til lørdag den 7. august, så havde vi ikke kunnet nå at se ret meget af Meteora-området, der var meget større, end vi havde forestillet os.
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget... :-)

Kørt i alt på turen: 6288 km
Brugt 694 liter benzin (18 tankninger)
Brugt benzin for: 6176 kr.
Km. kørt pr. liter: gennemsnit 9,06 km.

Med en Toyota Avensis og en Hobby Excellence Easy 460 UFE campingvogn.


Sidste år var vi på Korfu med vores gamle bil og gamle campingvogn. Det sjove er, at vi har brugt næsten præcist det samme antal liter benzin. I år har vi brugt 0,68 liter benzin mere end sidste år.

Esbjerg - Korfu - sommeren 2004:
Kørt i alt på hele turen: 5492 km.
Brugt 693,32 liter benzin (19 tankninger)
Brugt benzin for = 5670 kroner.
Km. kørt pr. liter: gennemsnit 7,92km.
Med en Toyota Sportsvan og en 'Corsar de luxe 465T' campingvogn - årgang 1976

 

Motorvejsafgifter