RitaOlesen.dk - Campingture  - Esbjerg - Korfu 2008, side 17

Torsdag den 17. juli

 

Kl. 8, 15º, man kan mærke, at vi er kommet længere mod nord.

 

Afgang fra Aktiv Camping Prutsz kl. 10.30 og vi kørte ind i Tyskland ved middagstid.

 

Sidste år sprang vi slottet Neuschwanstein over, fordi det regnede helt utroligt meget. I år skulle det så være. Det regnede igen ganske meget, men efter indkøb af paraplyer til de som ingen havde i forvejen, vovede vi os op til slottet. Vi ankom ved 13 tiden og kunne først få billetter til kl. 15.20, og det var til en rundtur på slottet med italiensk guide. Skulle det have været med engelsk eller tysk guide, havde vi skullet vente endnu længere.

Slottet var lige så flot, som det altid har været, men i modsætning til tidligere besøg på slottet, så undrede det os, at 'guiden' ikke sagde noget som helst (bortset fra at fotografering var forbudt!), kun de der havde været så forudseende at tage en 'audio' ved indgangen, fik informationer undervejs. Det var en 'audio guide tours', vi var kommet med på og der var langt flere deltagere på vores rundtur, end vi har været ude for tidligere. Det er ikke en tur, vi vil tage en gang til!

 

Neuschwanstein:

Neuschwanstein   Neuschwanstein   Neuschwanstein

 

Neuschwanstein - udsigt til bro - billedet er taget ud af et vindue på slottet   Model af Neuschwanstein   Hestevognene var overdækkede pga. regnvejret

 

Vi kørte fra Neuschwanstein ved 17 tiden. Da vi kom til rastepladsen Lonetal i Tyskland, holdt vi ind for natten:

Pakket ind i tæpper og dyner i 13º varme

 

Vi spiser frikadeller som jeg har haft med hjemmefra.

 

Kørt 252 km.

 

Fortsæt til side 18