|  | 
  
  
    
      | Sommeren 2004.Vi var 9 personer, der kørte i 3 biler med 2 campingvogne til Korfu og 9 andre der fløj derned.
 Der er store billeder fra turen på siden
      Skrivebordsbaggrunde 10.
 |  
      | Klik for at se større billeder |  
      | 1. Juli:Os der kørte til Korfu startede fra Esbjerg ved middagstid den 1. juli i 
      19 graders varme.
      Vi mødtes på rastepladsen i Bjøvlund og spiste de købte madpakker, som vi 
      plejer.
      De unge kørte dog først hjemmefra om eftermiddagen. Vi mødtes med dem 
      senere samme dag
      i Tyskland.
 
 Vi kørte på motorvejen til Kolding og fortsatte til Vorm Vietchenbruch i 
      Tyskland, hvor
      vi opvarmede den mad, vi havde med hjemmefra. Alle familier havde lavet en 
      ret hjemmefra
      til alle, så ingen skulle stå og lave mad hver dag. (Da vi var kommet til 
      Korfu spiste vi ude hver dag).
 Vi havde tøris i køleskabene. Den medbragte mad til de første 4 dage var nedfrosset,
      så det 
      holdt sig fint, selvom  temperaturen udenfor steg en del undervejs.
 Det øsregnede i Vorm Vietchenbruch, men markiserne på campingvognene 
      beskytter jo både
      mod regn og sol og er hurtige at slå ud, så det er aldrig et problem med 
      vejret undervejs.
 Da vi var færdige med at spise ankom de unge og fulgte med os resten at 
      turen
      til Korfu.
 
 Alle 3 biler havde walkier med, så vi kunne komme i kontakt med hinanden. 
      De unges
      walkie virkede dog ikke hele tiden, men så havde vi heldigvis 
      mobiltelefoner og kunne
      kontakte hinanden med sms, det virkede til gengæld helt fint.
 
 Kørte til kl. 22.30 og overnattede på  rastepladsen Brunautal i Tyskland.
 
 Kørt 532 km.
 |  
      | 2. juli:20 grader varmt om morgenen. Kørte videre kl. 9.20.
 
  
 Overnatter på 
      Camping Hopfensee i Hopfen, Tyskland.
      Pladsen ligger ned til Hopfensee.
 
      Det er en 5 stjernet campingplads med bl.a. swimmingpool, og nogle 
      utroligt flotte
      baderum. Ingen brusepoletter.
 Pris for en overnatning for 2 personer, bil, campingvogn og el: 34 euro.
 
 Kørt 591 km.
 |  
      | 3. juli:Vi kørte videre til Füssen i Tyskland, hvor vi ville besøge slottet
      Neuschwanstein.
 Vi satte bilerne på en parkeringsplads og tog en hestevogn det sidste 
      stykke op til slottet Neuschwanstein:
 
      
 Slottet
      Hohenschwangau så vi fra parkeringspladsen ved Neuschwanstein:
 
  
 Kørte videre til Østrig:
 
  
 og prøvede svævebanen Almkopfbahn, gys, fantastisk udsigt 
      for dem, der var
      i stand til at nyde det...:
 
      
 Videre gennem Østrig:   Blindsee ved Fernpass:
 
    
 Kl. 19 ankomst til Sonnen camping i Pfunds, Østrig:
 
    (2006:Campingpladsen eksisterer ikke mere.)
 
 Kørt 135 km.
 |  
      | 4. juli:Vi lod campingvognene blive på pladsen og kørte til Samnaun, Schweitz:
 
    Alle forretningerne havde lukket indtil kl. 13, så vi kunne kun handle på
      en benzintank.
 Man må kun have 1 karton cigaretter pr. person med ud af 
      Samnaun.
      En af os fik en bøde på 25 euro for at have taget en karton for meget med.
      Cigaretterne skulle afleveres til tolderne.
 Afgang fra Sonnen camping i Pfunds, Østrig kl. 11.45.
 
 Kørte ind i Italien kl. 12. Så denne oversvømmede kirke undervejs:
 
  
 Ankomst til
      
      Camping Mare Blu, Fano i Italien kl. 20.45.
 De interesserede kunne nå at se det meste af finalen mellem Grækenland og 
      Portugal.
 
  Pladsen ligger lige ned til Adriaterhavet, lidt kedelig strand. Jernbane tæt ved.
 Mange små bygninger med toiletter og bruserrum. Ingen bruserpoletter.
 Pris for en overnatning for 2 personer, bil, campingvogn og el: 25 euro.
 Temperatur denne dag 33 grader.
 
 Kørt 600 km.
 |  
      | 5. juli:24 grader om morgenen, 31 grader senere på dagen.
 Afgang fra Camping Mare Blu kl. 10.30.
 
 Ankomst til Coppola camping Azzurra, lidt nord for Termoli i Italien kl. 15.
 
  Ligger lige ned til Adriaterhavet.
 
 Der var et par bygninger med mange fine toiletrum med brusere på pladsen, 
      men der var
      desværre kun koldt vand i 
      disse.
 En nedslidt bruserbygning, der også havde varmt vand (og snegle på væggene) ligger 
      på
      pladsen
      ud 
      mod stranden.
      Ingen bruserpoletter.
 Pris for en overnatning for 2 personer, bil, campingvogn og el: 21 euro.
 
 Kørt 294 km.
 |  
      | 6. juli:Afgang fra Coppola camping Azzurra kl. 12.15.
 På turen fra kysten ved Adriaterhavet og over til Bari kunne vi holde 
      varmen. Temperaturen
      steg til 40 grader inde i landet. Da vi kom til havnen i Bari faldt 
      temperaturen til 35 grader.
 Vi havde forstøverflasker med vand i bilerne. Det kan anbefales, når det 
      er rigtigt varmt,
      det giver lidt kulde til huden, når man kører med åbne vinduer, men det er 
      en kort fornøjelse.
 
 Ankomst til havnen i Bari, Italien kl. 15.
 Vi havde bestilt færgebilletterne hjemmefra. Vi sejlede med 'Siren' fra 
      Ventouris ferries:
 
  Det er den tidligere danske DFDS containerskib 'Dana Gloria'.
 Mange af skiltene ombord var på dansk. Plakaterne havde også danske 
      tekster.
 Pris for 2 personer, bil og campingvogn: 452 euro incl. afgifter, deraf 
      var 130 euro betalt
      på forhånd.
      Vi havde reserveret pladser på åben dæk, så vi kunne sove i campingvognene.
 Vi kom ikke på åben dæk,
      men vi 
      fik i stedet for gratis kahytter med bad
      og aircondition til
      Korfu og også tilbage igen. Det
      var dejligt.
 
 Sejlet fra Bari kl. 20:
 
  
 (Ekstra link: Greek ferries)
 Kørt 225 km.
 |  
      | 7. juli:Albanien om morgenen set fra færgen:
 
    
 Korfu om morgenen set fra færgen:
 
       Sejlturen tog ca. 10 timer.
 
 Ankomst til
      
      Karda Beach Camping, Dassia, Korfu ved 7.30 tiden:
 
 
      
 
    Temperaturen var 27 grader kl. 7.15 denne morgen.
 
 Vi havde reserveret pladser på campingpladsen hjemmefra.
 For 7 år siden 
      var vi på samme campingplads.
      Dengang var der en lidt ældre, men udmærket toiletbygning. Vi blev 
      overraskede, da vi
      opdagede, at de havde bygget både nye hytter og
      endnu to toiletbygninger 
      siden sidste gang.
 
 Kim og Stine havde bestilt en hytte. Der var aircondition og køleskab, de 
      boede rigtig godt der.
      De betalte ca. 6000 kr for 13 dage i hytten.
 Kirsten og John lå på en plads ved siden af Kim og 
      Stines hytte,
      og vi lå på en plads ved siden
      af Kirsten og John.
 Vibeke havde sit eget telt, ligesom Anne og Christoffer havde deres, de lå på den samme
      plads bag Kirsten og John.
 
      
      Pris for 2 personer, bil, campingvogn og el i 13 1/2 døgn: 283,08 euro (10% 
      rabat er fratrukket)
      Ingen bruserpoletter.
 Der er butik, restaurant, og swimmingpool på pladsen. Man går ned til 
      stranden bagest på
      pladsen, en lille gåtur på 100 meter.
 
 Den første aften spiste vi på restaurant Corfiota der ligger på nærmeste 
      gadehjørne, når
      man går ud fra pladsen.
 
 Kørt ca. 9 km. Kørt i alt siden vi kørte hjemmefra ca. 2400 km.
   
      Fortsæt til side 2 |  |