|  | 
  
  
    
      | Klik for at se større billeder |  
      | 21. juli:Ankomst til Bari, Italien kl. 10.
 
   
 Vi kørte på SS16 indtil vi kom til Foggia og kørte ind på motorvejen der.
      John og Kirsten kørte på motorvejen hele vejen, vi kunne 'ikke ramme 
      den', så  derfor kørte
      vi på SS16 til Foggia, ligesom de unge der lå bagved os. En lidt dum start 
      på en meget varm dag -
      omkring de 40 grader. Via mobiltelefonerne 'pejlede' vi os ind på hinanden 
      igen, da vi kom
      til Foggia.
 
 Frokost på en rasteplads nær Termoli i Italien, hvor vi fik lidt frisk 
      luft fra havet, herligt.
 
 Det blev en varm og lang dags kørsel. Vi kørte indtil kl. 01.00 og sov (ikke helt lovligt parkeret)
      på en 
      rasteplads i Affi syd for Gardasøen.
 
 Aftentemperatur 28 - 30 grader.
 Kørt 828 km.
 |  
      | 22. juli:Om morgenen på rastepladsen i Affi, hvor vi havde sovet om natten:
 
     
 Vi kørte til Garda, Gardasøen og fandt en parkeringsplads, hvor vi satte 
      bilerne
      og campingvognene. Vi kørte alle videre i Johns bil til Bardolino, 
      Gardasøen,
      hvor de fleste fik sig en dukkert i søen. Der var marked denne dag, så
      vi fik sammenlignet priserne med priserne på Korfu. På visse kopi-tasker
      var prisen kun den halve på dette marked i forhold til priserne på Korfu.
      12 og 15 euro her mod 30 og 33 euro på Korfu.
 
 Italien bag Gardasøen:
 
  
 I kø i 2 timer ved Brenner:
 
   
 I kø på Europabroen:
 
   
 Vi ankom til Camping Schlossberg i Itter, Tyrol - Østrig kl. 19.45.
 Pladsen har en stor ny toilet- og baderumsbygning. Ingen bruserpoletter.
 Pris for 2 personer, campingvogn og strøm (delt en plads med de andre) : 
      20 euro.
 Der er rigtig mange danskere på denne plads.
 
      
 Kørt 333 km.
 |  
      | 23. juli:Dagen startede med et voldsomt tordenvejr, så det trak lidt ud med at 
      komme fra 
      campingpladsen.
 Afgang fra pladsen kl. 9.45. Der var stadig uvejr i den næste times tid og 
      kun 18 graders varme.
 
 Christoffer havde ønsket at komme op og se Hitlers sommerresidens 
      Kehlsteinhaus / Ørnereden
      i Tyskland ikke langt fra grænsen til Østrig.
      Jeg ved ikke, om Christoffer var klar over, hvor flot udsigten var deroppe 
      fra, men de fleste
      af os havde vist ikke forventet, at besøget der ville blive et af feriens 
      højdepunkter. Der var den
      mest fantastiske udsigt og 
      vejret var heldigvis blevet bedre.
 
 Nedenfor Kehlstein:
 
  - hvor vi efterlod 2 biler og campingvognene. Vi kørte alle videre i Johns 
      bil.
      Det første stykke på Kehlstein kørte vi på en vej, hvor der var 24% 
      stigning! Vi satte bilen på
      en stor parkeringsplads og tog med bus 6 1/2 km op af bjerget. Det kostede 
      13,50 euro pr. person
      og det var inklusiv adgangen til Kehlsteinhaus på toppen af det 1834 meter 
      høje bjerg.
 Efter de 6 1/2 km's buskørsel - med en fastastisk udsigt undervejs - blev 
      vi sat af i ca. 1710 meters
      højde. På dette sted ligger den 124 meter lange tunnel, som man skal gå 
      igennem for at komme ind
      til elevatoren. Den meget store og flotte elevator kører 124 meter op inde 
      i bjerget. Turen tog vel
      under et minut.
 
 Udsigten fra Kehlstein i ca. 1710 meters højde:
 
     Tunnellen til elevatoren:
 
      
      Fortsæt til side 5 |  |