|
Torsdag
den 15. juli 2010
Camilla, Kristian og Kristoffer, og Kirsten og John og os, skal køre
sammen til den græske ø Thassos.
Mødes med de andre på en rasteplads på Toftlundvej, efter Ribe (21
grader):
Vi kører derefter ned og handler ved Sonja og Wolfgang i Harrislee:
Frokost på en rasteplads et sted i Tyskland:
Vi overnatter på rastepladsen ved Rasthof Linumer Bruch
Kørt 518 km.
Familien Wilhardts kommentarer:
Som sædvanlig, spiser vi madpakker den
første dag, der er dog lidt mukkeri over, at der ikke er
ostemadder med, indtil det går op for os, at vi
aldrig har ostemadder med :-)
Endelig! At sove på en rasteplads, til lyden af bilerne
der drøner forbi, er bare den bedste måde at starte
ferien på. |
|
|
|
Kirsten og Johns kommentarer:
Utroligt men sandt: Efter vinterens planlægning og
nedtælling til afrejsedag er dagen endelig kommet, hvor
vi skal af sted. Vi har fået det arrangeret sådan at vi
kan komme af sted allerede i dag (har egentlig først
ferie i morgen efter arbejde), og det giver os god tid
til at komme gennem alle de kendte og ukendte lande, vi
skal igennem: Tyskland – Tjekkiet – Slovakiet - Ungarn – Serbien
– Makedonien og Grækenland. Vi er tre vogntog, hvilket
gør turen mere sikker når vi skal på ukendt grund i det
gamle Østeuropa.
Hurtigt viste det sig, at Camilla og Kristians køleskab
ikke duede – den viste 24 gr og de kunne bruge det til
tørreskab eller til at varme kakao i. Camilla syntes vi
trængte til noget koldt og kom med McDonald is til os
alle da vi holdt ind for natten ved Berlin.
|
|
>> Side 2 |