RitaOlesen.dk - Campingture - Esbjerg - Thassos 2010, side 19 |
||||||||
|
Mandag den 2. august 2010
Udsigt fra vores pladser på Motel og camping Predejane:
Afrejse fra pladsen ved 9 tiden, 21 grader, vi betalte alle 12 euro for en nat.
I kø ved grænsen Serbien/Ungarn i 11 min.
I kø ved grænsen til Ungarn i 52 min. Da vi skulle tjekkes ved grænsen til Ungarn, skulle vi stoppe motorerne, mens campingvognene blev undersøgt, men Kristian kunne ikke stoppe sin motor - nøglen kunne ikke drejes og tages ud, så vi skal vist have fundet et værksted igen.
Vi kører mod Camping Partfürdo, Szeged i Ungarn, en plads Kirsten har fundet hjemmefra. Inden vi kommer så langt, siger John over walkien, at nu er det hans vindue, der ikke kan lukkes. Det skal siges, at alle 3 biler bliver vedligeholdt og at alle biler også har været til et ekstra tjek ved mekanikeren inden vi tog afsted på sommerferie, men det er jo desværre ikke alt, man kan sikre sig mod.
Szeged, Ungarn; parkeret sporvogn og en bro som man kan se fra campingpladsen:
Netop ankommet til Camping Partfürdo kører John ned og vælger en plads ved floden. Det var ikke så heldigt, han sad fast: - Kresten havde en feltspade og ved hjælp af den og diverse måtter, kom bilen endelig fri igen.
Udsigt til floden Tisza set fra vores pladser:
- og går man tættere på flodbredden, kan man se en masse tomme plastikflasker: - der er en masse arbejdsfolk på pladsen, der er en nonprofit plads, men de bruger ikke tiden på at rengøre flodbredden. Man kan dog undre sig over, at så mange bare smider flasker i floden, ind imellem kunne man konstant se 4-5 flasker flyde forbi, hver gang man kiggede ud i floden.
Der er mange hytter, der står på pæle på campingpladsen og de bærer præg af, at vandet har stået langt op af pælene. På de store træer ved flodbredden, ser det ud til at mudder har stået mere end en meter op af stammen, så der må have været oversvømmelser på pladsen.
Vi bliver enige om, at vi vil tage 2 overnatninger her og håber på at få Kristians og Johns biler i orden, inden vi kører nordpå.
Kørt 521 km.
>> Side 20 |