Klik på billederne for at se dem i en større udgave på en side med tekst.
Nogle af billederne findes i str. 1024 x 767 under skrivebordsbaggrunde 17 + 18

19. juli:
Da vi stod op om morgenen, lå hunden 'Korali', som den var blevet opkaldt efter den gode restaurant på stranden i Tsilivi, foran Anne og Christoffers telt igen. Om natten da jeg havde været oppe, havde jeg set den ligge under Kirsten og Johns campingvogn. Måske drak den det vand, der løb ud under bunden fra airconditionen? Christoffer gav hunden kød, det kunne den selvfølgelig godt lide. Efter den havde fået mad, begyndte den at lege vagthund; den gøede som en vild, hvis den hørte noget mistænkeligt i nærheden. Det var jo ikke så heldigt, vi talte om, at hvis camping-mutter hørte det, så blev den da vist forvist fra pladsen...


På egen strand og ved poolen denne dag.

Bøjlen i Annes bikini-bh var faldet ud, John er mand for at klare den sag, hvad har man ellers en far til?:


Vi tog i supermarkedet for at handle, og Christoffer - eller var det John, købte en stor pose Pedigree tørfoder - meget billigt forøvrigt - 3 euro for en pose med måske 3 kg.
Da vi kom tilbage lå hunden under vores campingvogn, og drak vand fra airconditionen? Christoffer gav den noget af den indkøbte tørfoder. Det kunne den ikke lide! Han prøvede at håndfodre den, og så kunne den godt klemme et par stykker ned - af ren høflighed så det ud til. Christoffer ville prøve, om han kunne komme til at soignere hunden, den var jo som sagt fyldt med burrer.

Christoffer tog gummihandsker på, hunden kunne jo have både lus og lopper. 'Korali' kunne bestemt ikke lide at blive soigneret.
Dagen efter om aftenen, kunne vi høre den gø helt vildt og meget længe et sted på campingpladsen, hvor der lå en flok unge franskmænd. De havde såmænd nok fodret den med noget godt, og så ville den vise sin taknemmelighed ved at lege vagthund for dem også. Vi talte om, at nu måtte den da blive smidt ud, og det var også det sidste, vi så/hørte til hunden - på campingpladsen i hvert fald...

20. juli:
Ved egen pool.

Senere på dagen tog vi ind på Restaurant Sambuca i Tsilivi. Der blev straks sat glas frem til os med et glas gratis Sambuca. Og derefter endnu et glas af et andet mærke. Mændene fik sig nogle store øl. Kirsten og mig kunne især godt lide den sidste slags Sambuca og John spurgte værten, hvor man kunne købe den. Værten kom med en hel flaske Sambuca og gav den til John, det var en gave!
På restaurant Sambuca:


Om aftenen var vi på restaurant Korali:

21. juli:
Vi havde fundet ud af, at der var udlejning af både et stykke længere til venstre på Turtle beach, så der kørte vi hen. Allerede inden vi kørte derhen, havde vi dog på fornemmelsen, at vandet var for uroligt til en sejltur med en lille båd. Vi ankom til Turtle beach, ingen bådudlejning pga. vejret, vi kunne prøve at komme tilbage i morgen.

Vi kørte så til Damianou Caves lidt syd for Agalas. Der var nedgang til grotterne ved siden af en restaurant. Der var i følge skiltet 50 meter derned - det passede ikke! - men vi overlevede da alle gåturen ned - og ikke mindst opad igen - trods den ulidelige varme på lige netop dette sted.
Denne grotte:

- var den eneste grotte, man kunne gå ind i, der var en i måske samme størrelse længere oppe, som man ikke kunne komme op i.

På vej op igen fra grotten:


Vi gik derefter ind på restauranten lige ved siden af, hvor vi bare skulle have noget koldt i en fart. På restauranten så vi denne sjove plante med hule frugter:


Cikade og puppe fra cikade:


Denne aften tog vi endnu engang på restaurant Korali ved stranden i Tsilivi og spiste. Mens vi sad på restauranten, så vi den lille hund, som Christoffer sjovt nok kaldte 'Korali' netop efter denne gode restaurant, den var altså trukket et par km sydpå. Den var velopdragen nok til ikke at gå ind i restauranten eller måske vidste den af erfaring, at den ville få et spark ud igen? Der var et lille plateau bag Christoffers ryg, og 'Korali' var lige oppe og snuse til hans ryg, vi var ikke i tvivl om, at hunden genkendte sin tidligere gode ven.

(Kørt 64 km denne dag)

22. juli:
Kørte til Turtle beach. Vandet var også for uroligt til, at vi kunne leje en båd denne dag.
På vejen dertil sprang der pludselig en mand ud på gaden - det var en politimand! - han vinkede John ind. Vi kørte lidt længere frem og holdt ind... - Der var en fartbegrænsning på stedet på 50 km, og John fik at vide, at de havde målt hans fart til 70 km, det udløste en bøde på 33 euro. Betjenten ville have navnene på Johns forældre! John troede, at han havde misforstået noget, men den var god nok, hans forældres navne skulle med på bøden! John er årgang 1951 og hans forældre er døde for mange år siden...
Johns fartbøde:

At det var John, der fik en bøde, var en ren tilfældighed, havde det været os, der havde kørt forrest, var det os, der havde fået en bøde. Vejen var en af de få veje på hele Zakynthos, hvor man i det hele taget kunne køre hurtigere end 50 km, det var vel også derfor, at de lavede fartkontroller netop der. De kunne tage alle bilister, hvis de ville, vi fulgte bare trafikken. Det er selvfølgelig ingen undskyldning, og i Danmark ville det have kostet et klip i kørekortet, så det var alligevel billigt sluppet.

Da vi ikke kunne komme ud at sejle, tog vi i stedet for forbi 'Taverna Keri Lighthouse' ved Keri Lighthouse, hvor der var en rigtig god udsigt:


På vej ned af bjerget igen:


Vi kørte til stranden i Tsilivi og spiste frokost på restaurant Intermezzo, som reklamerer med at have den bedste mad på Zakynthos. Det vi fik, var i hvert fald godt, og tjeneren (ejeren?) kunne tale lidt dansk, han fortalte, at hans datter var gift med en dansker.
Udsigten fra restaurant Intermezzo:


Da vi kom hjem på pladsen, tog Kirsten, John og Anne ind til Tsilivi. Imens Kirsten og Anne ordnede det de skulle, satte John sig ind på en bar, hvor han var den eneste gæst. Sønnen på baren kom hen til John og spurgte, om han ville synge! John sagde, at det havde han ikke ligefrem lyst til, og hvorfor de troede, at han havde lyst til at synge? Det viste sig, at han var havnet på en karaoke-bar, hvor man jo som bekendt kan synge, hvis man har lyst til det. :-)

Om aftenen spiste vi på den asiatiske restaurant 'Passage to India' i Tsilivi. Der så vi bl.a. en lille familie; mor, far og søn. Faderen og sønnen havde kilt på, det var flot, men det så lidt underligt ud på sådan et turiststed, men de har måske haft noget af fejre, siden de skulle i det store skrud? En skam, at de ikke gik før os, så jeg kunne have taget et billede af dem uden de så det.
Da vi sad på restauranten, så vi endnu engang hunden 'Korali' rende rundt sammen med en anden hund. Det er nok også klogt at sprede sine aktiviteter, hvis man skal overleve på gaden... Denne gang kunne 'Korali' dog ikke dy sig, den kom ind og snusede til Johns ben, og blev så venligt, men bestemt gennet ud af tjeneren igen, hvad der selvfølgelig også var helt i orden. Godt han ikke sparkede den, så havde vi nok rejst os og fundet et andet spisested, vi synes jo næsten, at vi kendte hunden.

Fortsæt til side 6