Klik på billederne for at se dem i en større udgave på en side med tekst.
Nogle af billederne findes i str. 1024 x 767 under skrivebordsbaggrunde 17 + 18

26. juli, fortsat:
Der er ikke så langt at køre i dag, måske endda kortere end da vi kørte den anden vej, der kom vi nemlig til at køre en omvej gennem en grusgrav blandt andet.
Undervejs:


Ankomst til Camping Kato Alissos kl. 13.35:

Der var i alt 55 km fra Killini til campingpladsen, så vi undgik grusgraven og dermed en omvej på ca. 10 km denne gang. John har ellers en Tom-Tom GPS navigator, men den dækker ikke Grækenland. Vi har walkie-talkie i begge biler på sådan en tur, så vi let kan komme i kontakt med hinanden, og kommer vi af en eller anden grund for langt væk fra hinanden, så har vi heldigvis mobiltelefonerne.

På restauranten på pladsen om eftermiddagen:


Tægenymfe:


Vi kører ud og handler og kigger os rundt i området:



Fiskerihavn:


Fisker der bøder og John der kigger nærmere på nettet:

Kresten og John der er gamle fiskere, faldt i snak med nogle fiskere, der var ved at gøre sig klar til at tage på havet. De fortalte, at de var 12 kuttere, der sejlede i pulje.

Der lå nogle små gader helt ned til havnen med små maleriske fiskerhuse. Dem fik jeg ingen billeder af, da der sad folk udenfor overalt, og jeg bryder mig ikke om at lege paparazzi.
Christoffer fik dog et billede, hvor der ikke sad nogen udenfor:


Om aftenen spiste vi igen på campingpladsens restaurant. Der var mange gæster og en hulens ventetid på at få lov til at betale regningen, så jeg slog ventetiden ihjel med at fotografere en græshoppe (ved ikke hvad det ellers skulle være) på et stykke brød:

Torsdag den 27. juli:
Ved stranden ud for campingpladsen var der ikke særligt lækkert at være pga. en masse tang i vandet.
Vi tjekkede en strand af i nærheden. Det var bedre der, så vi gik derhen og badede.
Kirsten og Kresten tjekker vandet:


Vi kørte en tur i Lidl og handlede lidt ind til hjemturen.
Græsk fisker (?) på knallert og med mælkekasse:


Et af de utallige mindesteder for en der er omkommet i trafikken:

- og det undrer ikke. Mange kører som om, de har trukket kørekortet i en automat! Eller måske kører de uden? En af os havde læst at Grækenland ligger på andenpladsen i Europa over lande med flest trafikulykker. Bilisterne klemmer sig ind foran en, selvom der faktisk ikke er plads, eller kører lige ud foran en, og i bjergene er der ikke ualmindeligt, at man bliver overhalet lige før et sving, selvom ingen kan se, om der kommer noget fra den anden side. Så kan det nok være, at man vågner op, hvis man som passager sidder og falder lidt hen! Det er f..... uhyggeligt, at sådan en idiot har ens liv i sine hænder. Det sidste skete dog ikke denne gang, men vi har prøvet det et par gange tidligere.

Okay, her holder de da i det mindste stille - gadebillede:


Afgang fra Camping Kato Alissos kl. 18.15. Pris 20 euro for en overnatning, der var en lille prisstigning pga. at deres højsæson var på vej.

John og de andre foran os på vej til Patras:


Ankomst til havnen i Patras kl. 19. Kirsten og Kresten går ind og tjekker ind ved Minoan Lines.
Vi kører hen på færgeområdet, og finder en plads i køen:

Vi sejlede lidt over midnat, og skulle være i Venedig lørdag morgen kl. 8.

Fra Camping Kato Alissos til Patras - kørt 22 km.

28. juli:
Jeg havde sat vækkeuret, for jeg ville op på dækket, når vi lagde til på Korfu ved 7 tiden:


Ombord på Ikarus Palace:

Lørdag den 29. juli:
Ankomst til Venedig ved 8 tiden:


Campingdækket:

Vi kom først fra borde ved halv ti tiden.
Det havde været en rigtig behagelig sejltur både ud og hjem. Man kunne overhovedet ikke mærke, at man sejlede, man skulle tro, at man var på et hotel. I restauranten og et enkelt sted i baren, kunne man mærke at gulvet vibrerede, det var det eneste, der mindede en om, at man ikke havde fast grund under fødderne.

Fortsæt til side 8