RitaOlesen.dk - Campingture - Esbjerg - Italien 2008, side 1 |
|
Lørdag den 29. marts
Endemålet er Camping Roma i Rom. Vi købte Camping Chegues ved ECC camping, da de havde åbent hus for nogle uger siden.
GPS; Packard Bell Compasseo 620 Begge biler har walkier med og hver sin GPS. John og Kirsten har en TomTom og vi har en Packard Bell Compasseo 620. Tomtom'en er der aldrig problemer med, men vores Packard Bell har tidligere frosset flere gange, hvor der skulle et hårdt reset til for at få gang i den igen, hvad der forårsager, at alle de poi's, jeg selv har lagt ind, forsvinder fra GPS'en. I september købte jeg så en bærbar computer, hvor jeg havde lagt alle poi's ind på, og så kunne GPS'en bare fryse, da vi tog den bærbare med på efterårsferie og havde mulighed for at lægge poi'sene ind igen, men for første gang frøs GPS'en ikke. Packard Bell Compasseo 620, kunne ikke arbejde under Windows Vista som er det styresystem, der er på den bærbare computer, så firmvaren i GPS'en opdaterede jeg til Windows Vista, og jeg håber, at det måske har en eller anden gavnlig virkning, så vi slipper for at GPS'en fryser igen, vi får se...
Vi mødtes med Kirsten og John på rastepladsen Bjøvlund ved 9 tiden. Der var kun 6º varme. Hvis ellers vejrudsigten holder, kommer vi til at opleve 21º varme, det glæder vi os til.
Da vi kom til Harrislee på den anden siden af grænsen til Tyskland, handlede vi i den nye store forretning 'Sonja og Wolfgang'. Priserne var stort set de samme som ved Fleggaard, men der var ikke så mange kunder, så det var let at få handlet ind.
Til frokost holder vi ind på rastepladsen Jalmer Moor.
På vej over Kielerkanalen
Da vi kører ind i det, der tidligere var Østtyskland, leder vi efter monumentet med hænderne, som vi så på vejen hjem fra efterårsferien sidste år. Vi fandt ud af, at det hed 'Gedänkstätte Marienborn'. Monumentet er vist sat op et år efter murens fald. Monumentet ved 'Gedänkstätte Marienborn'
Allerede kl. 19 kørte vi ind på rastepladsen Börde, hvor vi overnattede. Spiste medbragte madpakker.
Højeste dagtemperatur 12º
Kørt 569 km.
Søndag den 30. marts
Frokost på Frankenwald rasteplads. Købte 10 dages vignette til 7,70 Euro. Højeste dagtemperatur 20º. Ved 20 tiden kørte vi ind på en stor rasteplads i Innsbruck og overnattede.
GPS'en fryser Da vi kom frem til pladsen, skulle vi have indstillet GPS'en til Camping Cisano ved Gardasøen - men så frøs GPS'en for første gang siden opdateringen af firmwaren! Frem med den bærbare og de gemte dat-filer blev kopieret ind på GPS'en på 2 minutter. (Det var den eneste gang GPS'en frøs under turen)
Links: Overføre poi's (dat-filer) til en 'Packard Bell Compasseo 620' GPS POI (Points of interest) / GPS / Geokoordinater
Kørt 683,5 km
|