RitaOlesen.dk - Campingture - Esbjerg - Italien 2008, side 3 |
|
Onsdag den 2. april
Afgang fra Camping Cisano, hvor vi betalte med Camping Cheques. Vi kørte videre mod Rom og holdt en pause på en rasteplads undervejs. Da vi holdt parkeret, kørte en lastbil ind i hjørnet af vores campingvogn. Stigen blev flået delvist af og da lastbilen bakkede igen, blev skinnen revet op: Nærkontakt med lastbil mens vi holdt parkeret
Lastbilchaufføren underskrev skadesanmeldelsen og påtog sig det fulde ansvar, vi holdt jo også parkeret, så der var ikke noget at diskutere. Stigen blev afmonteret og det var ikke værre, end at vi kunne fortsætte ferien.
Vi kørte videre - efter vores GPS - mod en campingplads, der hed Villagio Italgest (side 531 i Camping Cheque bogen). Vi fulgte en poi på GPS'en, som jeg havde downloadet fra en mappe, der hedder CC-IT. Der var ikke opgivet nogen gade eller by, men det er der ikke på temmelig mange af de poi, jeg har downloadet, men poi'sene er som regel rigtige. Dette poi-punkt var absolut ikke til at regne med. Der var ingen campingplads på stedet, så man skal altså ikke stole blindt på de poi, man downloader. John havde også fundet en poi på samme campingplads, og da vores ikke var rigtig, fulgte vi deres GPS. Da vi ankom til Camping Villagio Italgest var vi 30 km fra det sted, vores poi viste os hen. Men der var da en udmærket udsigt på det bjerg, vi fejlagtigt havnede på.
Her er det forkerte sted:
Det rigtige sted:
Da vi kom hjem, downloadede jeg programmet PoiEdit på denne side http://www.poiedit.com - Når man har en fil med poi åben i programmet, kan man dobbeltklikke på en poi og et kort med positionen åbnes på siden http://atlas.mapquest.com. De to ovenstående billeder er skærmdump der fra. Jeg downloadede også en ny mappe med Camping Cheque pladser på ArchiesCamping.eu og her er positionen på pladsen rigtig.
Ankomst til Camping Villagio Italgest:
Det er en plads, der ligger ned til en stor sø. Man må ikke have sin bil stående på pladsen, men da der ikke var ret mange gæster, fik vi tilladelse til at have bilerne stående på vores pladser alligevel.
Højeste dagstemperatur 22º. Om aftenen blæste det meget kraftigt op.
Kørt 414 km.
|