RitaOlesen.dk - Campingture - Esbjerg - Italien 2008, side 6 |
|
Søndag den 6. april
Afgang fra Camping Roma kl. 10.20. Camping Roma tager ikke mod Camping Cheques og det kostede 90,30 Euro for 3 overnatninger.
Ankomst til Camping Mare Blu, Cesina (side 523 i Camping Cheque bogen) kl. 15.
Kørt 271 km.
Vores pladser på Camping Mare Blu
Der er swimmingpool på pladsen.
Man skal gennem en lille skov for at komme til stranden - en gåtur på omkring lille kilometer, tror jeg:
Baren på Camping Mare Blu:
På min bærbare kunne jeg se, at der var trådløst internet på pladsen, så jeg gik hen i informationen og købte en times adgang til internettet for 4 euro. Så jeg får oploadet fra feriens start til i dag her fra pladsen. (Forbindelsen er dog ikke stabil, jeg bliver smidt af gang på gang, og da vi kommer hjem opdager jeg, at mange af de store billeder kun er halve, fordi forbindelsen blev afbrudt mange gange under upload af hjemmesiden.) Campingpladsen retter sig efter de nye regler om terrorlovgivning, og de tager en kopi af mit pas, inden jeg får udleveret koden til at komme på nettet.
Højeste dagstemperatur 20º.
Mandag den 7. april
Afgang fra Camping Mare Blu, hvor vi betalte med Camping Cheque.
Vi vil køre til Pisa til Camping Torre Pendente, som vi har været på før.
På vej ind i Pisa:
Ankomst til Camping Torre Pendente (Camping Det skæve tårn), Pisa ved middagstid. Kørt 65 km.
Sidst på eftermiddagen cyklede vi de 800 meter ind til Det skæve tårn:
Bar Duomo lige overfor Det skæve tårn: Jeg undrede mig over den manglende vedligeholdelse, da vi var samme sted for to år siden, og der er i hvert fald ikke sket noget siden sidst. Det samme kan man sige om bygningen på det andet hjørne lige overfor tårnet:
Vi spiste på en rigtig god restaurant i sidegaden, der ligger overfor Det skæve tårn.
Udsmykning på en bygning overfor restauranten:
Højeste dagtemperatur 20º.
|