|
At opholde sig indendøre kunne kun lade
sig gøre, liggende på dørken, hvor jeg lå godt klemt fast på grund af den store
dragt. Jeg spiste lidt kiks og drak saftevand, og prøvede på at høre musik,
hvilket var svært på grund af vinden og larmen fra båden. Alle mine låger er
dobbeltsikrede, men bag ved lågerne vendte alt op og ned, lydene fra riggen
overdøvede næsten alt, men det var på en måde beroligende at høre radio, og rart
at vide, at der trods alt dette "helvede omkring mig", stadig eksisterede en
"normal" verden derude og faldt udmattet i søvn i 8 timer.
Jeg håbede, det ville være ovre, når jeg
vågnede.
Skuffet vågnede jeg og måtte erkende, at det
var endnu værre nu. Jeg troede mange gange under hele forløbet; Nu kan det
ikke blive værre, det skyldes selvfølgelig min manglende erfaring og intet
udstyr til at fortælle mig om vindspeed, jeg tror også bagefter, at det blot
ville have gjort mig mere utryg, hvis jeg havde vidst, at det ville blive værre,
og kunne følge vindens tiltagning i meter/sek.
Vinden kom selvfølgelig fra sydvest og jeg
var på vej ind i bugten, imod alle råd, men det eneste positive var så, at der
var plads nok, jeg var klar over, at det er den forkerte retning, men der var
intet, jeg kunne gøre - andet end at holde båden i Heave too.
Jeg var i starten noget nervøs over, hvis
en bølge nu skulle skubbe Trojka på tværs, mens jeg sov eller hvilede, men det
skete aldrig.
Jeg var kun oppe i cockpittet i minutter ad
gangen og timer imellem.
Og følte mig tryg og godt tilpas indendøre. Jeg kan varmt anbefale Heave too.
Det tog 42 lange timer før stormen var
ovre, og sø og vind var stadig drøj, og det var en urolig tur, men jeg havde
atter retning mod La Coruna.
Jeg bruger alt for meget tid på at få
Ullermaticen til at styre og må for det meste opgive, og sætte min autopilot til
det.
|
