|
Den 2. jan. startede jeg med at strippe
båden og arbejdede faktisk alle de timer, jeg ikke var på arbejde eller sammen
med børnene, frem til den dag, hvor hun kom i vandet. Jeg stoppede efter nogen
tid; både med at tælle timer og penge.
Et råd; (jeg selv vil følge næste gang, jeg
skal handle båd er) Køb den båd, som du mener er stor nok til den tur, du skal ud
på og helst en, der har været der før.
Så er der en god chance for, at der er alt
det udstyr, som du har brug for. For al den tid og penge der går med at bringe
båden i stand, overstiger med lethed alle de planer og budgetter som du har
lagt. (lad andre bruge deres tid og penge og køb så deres båd, når de er færdige
med at sejle den.)
Jeg lavede et bovspyd, så jeg kunne føre to forsejl, og købte bomme. Og de
få gange jeg endnu har været så heldig at få den rette vind, gør, at jeg
varmt kan anbefale det - skøn sejlads. Jeg fornyede alle wirer og tovværk,
monterede mastetrin og udskiftede alle vinduer med skudsikkert
glas, ikke fordi jeg regner med at blive beskudt, men fordi at de skulle
kunne tage selv de største bølger, og på nuværende tidspunkt er de højeste
jeg har set været på omkring 10-12 meter, de klarede det og jeg håber ikke, at de
bliver højere, de gamle gummiliste monterede vinduer derimod var nemme at
afmontere, man trykkede bare lidt, så smuttede de ind!
Jeg lavede et ankerrum og yderligere et sejlrum i stævnen, begge støbt i
glasfiber, så der er to vandtætte skot, hvis
jeg skulle rende ind i en container, hvor containere ikke burde være. Samtidigt
lavede jeg et vandtæt skot agter, så hvis jeg skulle få en rorskade, kan der
ikke komme vand ind i båden. Alle befæstninger på hele båden blev afmonteret og
forstærket, nye håndgreb overalt gennemboret/boltet med tilsvarende greb på
indvendig side. To GPS' ere, den ene monteret ved kortbord, forbundet med den i
cockpittet, vindgenerator og vindstyrer, og tusinde andre ting.
Ombord på Trojka den 14. juni 2000 6 dage før afrejse
På træningstur - bemærk krængningen - Fanø i baggrunden
Der var folk, der mente, at man ikke kan
sejle uden sekstant, (jeg aner ikke, hvordan man bruger den, og for øvrigt heller
ikke en kugleramme) at GPS'ere ikke er til at stole på. Når jeg hører sådant,
spekulerer jeg over, om der også var modstand mod regnemaskiner og lommeregnere,
og om der var folk, der insisterede på at beholde kuglerammen? Jeg tror, at det
bare er fordi, at de er så glade for, at de behersker dette gammeldags
komplicerede navigationsinstrument, og ved at overgå til GPS'ere, ikke længere er
en disse bedre end alle de nye og urutinerede sejlere. (gad vide om de har solur
og kugleramme omborde eller bruger de elektronik til udregningerne?) Jeg ville
godt indgå i en konkurrence mod en sekstant, og nej, jeg tror ikke på, at de
slukker for signalerne, det ville blive farligt, selv på land, hvis de
gjorde. Det ville rasle ned med rumraketter, fly og satellitter.
Under turen, hvor lang eller kort den end
bliver, bliver jeg nok nødt til at finde noget arbejde undervejs, og turen ned
igennem Europa bliver nok den dyreste del, tror jeg, da jeg nok er nødt til at
gå ind i Marinaerne og det koster.
|
