|
11/03/01 Afgang Los Pelikanos, Panama
Klargøring til transit, Panamakanalen
Jeg sov ikke om natten, så da solen stod op var alt klar til at
sejle. Kl. 7 sejlede jeg ind mod marinaen, jeg havde skrevet et brev til Nat og
ville lige aflevere det og se hende en sidste gang før turen.
På vej derind sejlede jeg tæt på Bill's båd og vækkede ham med mit tryklufthorn.
Han kom lettere "rystet" ret hurtigt op, og lavede kaffe. Han venter på sin
veninde og vi ses, håber jeg, på Galapagos.
Der var ingen på båden, jeg fortøjede til Beacon og lagde brevet på hendes seng.
Jeg sejlede over til Willy og Anni's båd og sagde på gensyn. Derefter var jeg
ovre på Buggi og Carols båd og fik en kaffetår, dem ser jeg ikke mere, de vil jo
op på Østkysten. Jeg sejlede derefter ind på broen for at vente på Nat.
Jeg mødte David derinde. Han sagde, at Nat var ude og løbe, og snart kom hun,
hun havde været ude for at se til mig og min båd var væk. Hun regnede med, at
jeg ville komme og sige farvel, så hun havde sat ny rekord i at komme tilbage og
blev glad, da hun så lille Trojka fortøjret til broen.
Vi drak te og snakkede en times tid og derefter tog jeg af sted. Der er åbenbart
ingen vind derude. Nat havde lyttet med på nettet om morgenen, men nu ville jeg
altså afsted og så ville David også. Der er ingen garanti for, hvornår der er
vind, og ofte er det ikke så ringe endda, når bare man er fri af land.
Jeg motorede et par timer, til jeg fik en brise og afmonterede motoren og fik
vindroret til at styre. Det er utroligt så lidt vind jeg skal have for at sejle
3-4 knob/tim. Og min vindpilot vil gerne styre helt ned til 1,5 k/t.
Fri af land så jeg to hvaler komme i overfladen, de er godt nok store.
Det var faktisk meget bedre at sejle, end jeg havde frygtet, og efter nogle
timer var jeg inde i rytmen igen. Men stadig kun ringe vind. Da jeg vågnede
næste dag, var der ingen vind overhovedet og jeg drev rundt hele dagen.
Jeg havde en line ude og så, at der var bid mange gange, men jeg mistede dem
hver gang. Jeg sejlede med ca. 4 knob, så jeg rullede forsejlet ind og trimmede,
så farten var nede på 1,5 knob og snart havde jeg bid igen, og denne gang faldt
den ikke af.
Jeg trak en 6-7 kilos blæksprutte ombord. Det er min første sprutte og hvordan
man slår sådan en ihjel aner jeg ikke, men slå den ikke på hovedet med en kølle,
det er et forfærdeligt svineri med blod og blæk og fangarme over det hele, og
den døde faktisk ikke rigtigt, før jeg skar den over med kniven. Jeg skar alle
benene af og smed resten overborde, jeg hældte masser af olie i en gryde og skar
alle benene i småstykker og kogte/stegte dem deri. Jeg skar et par løg og
hvidløg i småstykker og smed dem i, en dåse med champignoner røg også deri,
sammen med et par håndfulde pastaskruer og det smagte himmelsk. |
