02/05/01
Klokken er 17:00 og jeg har 327 mil tilbage.
Pedro spiser kogte ris til den store guldmedalje, men hvor der er indtægter, er
der også udgifter, den skider over det hele, men de er lette at samle op, når de
er tørre. Han er ved at være noget kry, han er overalt i kahytten og han nægter
at gå, han flyver rundt.
Jeg lavede nye forfang af de små trekroge. Jeg er spændt på, hvor store fisk jeg
kan få
på dem, de er cirka 30-40 mm. lange.
03/05/01
I går ved 20 tiden lå jeg i køjen og læste, vinden var hård og søen rigtig
træls.
Pludselig sprang der en wire, og jeg var ikke i tvivl, lyden er "skrækkeligt" og
det løb mig koldt ned af ryggen.
Positionen hvor jeg måtte skifte wiren
Den sprungne vante - se trevlerne på wiren.
Jeg hørte på vej ud af køjen, at wire nummer to var ved at gå. Den "delte" sig
og jeg kunne høre dem "svirpe" i luften, og min maste-støtte jamrede sig til den
helt store gru. Jeg sprang op og rev roret rundt, så båden gik op i vinden, og
flåede sejlene ned og rullede fokken ind, og så først kikkede jeg op på masten;
de to undervanter (de to nederste wirer, der holder masten) var sprunget, og
masten var meget løs og slog fra side til side.
Jeg sprang op i masten og slog en tovende omkring, hvor sprederne sidder, og
førte enderne til hver sin side af dækket og bandt dem fast.
Der var voldsom søgang, så jeg fandt min flydeanker frem. Den lå selvfølgelig
nederst og alt måtte op og jeg smed den ud. Jeg ville prøve, om jeg kunne få
boven op imod bølgerne, det lykkedes så nogenlunde. Trojka hoppede og dansede
stadigvæk rundt. Jeg skulle have fundet mine gamle wirer, som jeg gud ske tak og
lov havde gemt, de lå nederst, så alt måtte ud. Og det samme med værktøjet, alt
måtte ud.
Det er dejligt med de trin, men det var overhovedet ikke behageligt, men det var
lige før det blev mørkt, så jeg arbejdede på højtryk. Jeg fik fastgjort begge
wirer i masten, klappede trinene ind og kom ned og fastgjorde dem til dækket.
Masten stod af H…… til og jeg måtte rette alle stag ind helt forfra.
Jeg hev sejl op og fik sat Windpiloten til at styre og så tog jeg godt nok en
kaffepause.
Da jeg sad der og nød kaffen, lykønskede jeg mig selv med den vellykkede
operation. Det var S….. godt gjort, Holden. Og det flød med udstyr og reb og
reservedele overalt.
Det tog mig en time, fra undervanterne sprang, til jeg sejlede igen, men to
timer før alt var på plads. Jeg var 300 mil fra Hiva Oa, da det skete, det ville
have taget mig laaaang tid at ro derned uden mast.
Jeg skrev et brev til Kolding Marinecenter, og udbad mig en check tilsendt mine
forældre i Danmark, jeg anser handlen for ophørt. Jeg beder dem udvise
forståelse for, at jeg er langt hjemmefra og ikke lige kan komme forbi.
Jeg købte hele sættet d.17/05/00. Jeg er nødt til at skifte de andre også, den
ene topvant har også en løs "ende", jeg har sikret den side med
bom-ophals-wiren. Jeg havde ikke lyst til at skulle helt til tops i den søgang.
Jeg vil klippe nogle af enderne af og sende dem med til dem, de ruster i
samlingerne.
Vinden i dag er ret hård, og jeg har rebet ned for ikke at lægge mere pres på
rigningen end højest nødvendig. Jeg havde klokken 11:00 246 mil tilbage. |