|
Man bliver hele tiden antastet af
gadesælgere, der sælger afrikansk kunst og der var specielt en, der holdt øje
med mig, han lever af at skære træfigurer og hedder Robert. Han og hans bror,
har været her i tre måneder og vil nu gerne videre, da der ikke er så mange
turister, som de troede, før de kom herover. De kommer fra Ghana og fortalte
mig, at de rejser herover, fordi at de så forhåbentlig kan tjene penge, som de
sparer op, så de kan starte et eller andet, når de kommer hjem til Ghana, der er
ikke mange udsigter til en god fremtid eller arbejde i Ghana.
Robert fortalte
mig også, at nu har de alle et problem med at komme herfra, nogle har penge til
at rejse hjem, men der er ingen fremtidsudsigter der og de vil derfor til
Trinidad, Tobago eller en af de tidligere engelske kolonier i Caribien.
Problemet er blot, at de ikke kan få visa til noget som helst sted. Problemet er
meget velkendt hernede i området, da der arbejder illegale alle vegne, for en
sulteløn selvfølgelig. Han har en bror på Trinidad og spørger mig en del; om han
må komme med mig, faktisk dagligt og jeg har afvist ham mindst hundrede gange,
min båd er for lille, problemer med vægt, vand o.s.v.
Jeg kan godt lide ham og uden at sige det, tænker på at tage ham med.
Robert venter ofte på, at jeg skal komme i land, nogle dage sidder han hele
dagen på stranden. Det ender som regel med, at han spiser med mig paa baaden
eller jeg koeber noget og spiser med ham på stranden.
Jeg "glemte" at indklarere, da jeg kom og har nu været her i 14 dage. Jeg gik
derop fordi; at hvis jeg nu tager Robert med og kommer i vanskeligheder med
myndighederne, så får jeg endnu flere, hvis jeg ikke har papirerne i orden, og
kan risikere at blive tilbageholdt, til de får undersøgt, om jeg er eftersøgt,
indblandet i ulovligheder såsom menneskesmugling, og jeg glemte for øvrigt også,
at indklarere på Gran Canaria, så det ville måske være rart at få "tavlen vasket
ren".
Jeg var jo nødt til at lyve om ankomstdatoen, hvilket ikke var svært, da de ikke
har kontrol med bådene overhovedet. Det gik godt på det første kontor, men det
kan da godt være, at jeg synkede en klump på det næste, for lige uden for
vinduet lå båden med TROJKA DANMARK skrevet på siden i store bogstaver og havde
lagt der i 14 dage. Utroligt nok gik det godt, så jeg tror, at fra nu af skal
det være slut med slendrian og indklarerer, som man skal.
Jeg har besluttet at tage Robert og hans bror med over Atlanterhavet, og har
sagt til dem, at de skal stille med 5 kg. ris og 50 liter vand.
Jeg udklarerede samtidigt med, at jeg indklarerede, så jeg har rene papirer og
på min
udklarering står der; at jeg er alene ombord.
Jeg var nødt til at gå på immigrationskontoret, for at få udstemplet deres pas,
da fjolset ville have penge og jeg måtte slippe 50 us$, men jeg slap for at få
dem i papirerne, det havde jeg besluttet, at det ville jeg ikke, for så er det
helt sikkert, at jeg vil få problemer i næste havn.
Selv om de skulle blive taget af politiet, efter at jeg har sat dem i land, vil
de aldrig angive mig af skræk for, at politiet skulle finde mig. De ved, at så
kommer jeg til at betale en billet hjem til Ghana og de vil så blive sendt hjem,
og det er de ikke interesseret i, så de har allerede fundet på en historie, hvis
de skulle blive taget.
Jeg har nu allerede planlagt, at så snart de er fra borde, vil jeg sejle langt
bort, så jeg ikke senere får problemer. |