|
28/05/01
Vinden har kommet og gået, som det har passet den. Klokken er 06:30, jeg var
tidligt oppe, jeg sov kun i to timer og har allerede spist pandekager. Jeg
syntes, at jeg ville "feste" lidt, det kan være min sidste morgenmåltid ombord
på lille trofaste Trojka. Jeg har omkring 100 mil tilbage til Papete, og vil nok
lægge Trojka underdrejet for natten. Når jeg er ca. 15 mil derfra, så vil jeg
ankomme ved solopgang i morgen tidlig, og det vil bare være dejligt.
Jeg har ingen grund til at klage over lille trofaste Trojka, hun har stået mig
bi under hele turen, og hvor mine evner i begyndelsen var begrænsede, tog hun
trofast alt, hvad jeg bød hende. Igennem storm og utallige kulinger svigtede hun
aldrig, og den eneste skade jeg har haft er problemerne med vanterne, og de
gamle jeg derefter monterede igen, er bare perfekte.
Hun er lille men stabil. Ofte hører jeg fra de store både, at de får bølger ind
i cockpittet. Aldrig (undtagen i storm hvor jeg fik brækkende bølger ned over
båden) har jeg fået en eneste bølge indenbords, men hun hopper, som Svend
Billesbølle ville sige det; Som en hundehvalp der har spist sofafjedre, når søen
er urolig.
Hun har rullet millioner af gange, specielt med to forsejl udspilet og jeg
antager, at det er grunden til at mine vanter sprang, men alle både ruller mere
eller mindre, Trojka er i den høje ende.
Det har ikke altid været komfortabelt, langt fra!!! Men jeg har altid følt mig
sikker på, at hun kunne klare det og jeg har sovet trygt hundredevis af nætter,
mens hun og Windpiloten har styret igennem, hvad havet bød os.
En langkølet båd, hvor lille kølen end er - er retnings stabil, og da jeg købte
mig Windpiloten på Gran Canaria, forsvandt alle mine problemer og jeg havde kun
fornøjelserne tilbage. Jeg elsker Windpiloten, simpelthen. Jeg har talt i
timevis med den, prist den op i skyerne, så jeg næsten kunne se den rødme. Man
er som singlesejler så afhængig af, at båden kan klare sig selv, og mine måneder
med den S….. Ullermatic gjorde, at jeg satte endnu mere pris på Windpiloten, da
den tog alle mine problemer væk. Det er uden tvivl det bedste vindvane-system,
der findes.
Jeg får helt ondt i hjertet, når jeg snakker med andre, der ejer en Windpilot og
efter et stykke tid får halet ud af manden, at de faktisk altid sejler på
autopiloten; Det er nemmere, og den svigter ikke.
LORT, Windpiloten svigtede ikke mig en eneste gang, men man skal altså sætte sig
ind i, hvordan indstillingerne skal være, og man skal bruge nogle timer (og
senere bruger man gladeligt dage) på at sidde og se hvordan den virker og
hvordan den reagerer på forskellige trim af sejl og indstillinger af piloten.
Hvor svært er det; Man sætter sejl og styrer båden selv til trimning af sejl har
gjort, at båden er retningsstabil og der ikke er træk på roret, at det står
neutralt, så slår man Windpiloten til og justerer kursen på den, så simpelt er
det faktisk. De folk der ikke bruger deres Windpilot, snyder sig selv for den
mest fantastiske oplevelse, at se båden og vinden samarbejde om at holde kursen.
Det er det nærmeste en religiøs oplevelse, jeg har haft under hele turen, og en
der til stadighed tryllebinder mig; når jeg sidder en stjerneklar nat og ser,
hvordan den bare gør sit job; trofast og lydløst og absolut perfekt. Og grunden
til at de ikke bruger den er, at de ikke kan (eller gider) at trimme deres båd,
for der lægger 90 procent af deres problemer med Windpiloten, og ethvert andet
vindvane-system. Og 10 procent lægger i, at de bare har "kastet" Windpiloten bag
på båden, man skal jo læse manualen og det der står med småt. Men nej, så vil de
hellere "slaske" af sted på autopiloten. Bådens trim skal være perfekt, hvis man
forventer, at systemet skal styre båden perfekt. Jeg har hver gang (!!!!!), jeg
har været ombord på sådan et skib, justeret Windpilotens grundindstillinger, til
hvor de skulle være, og entusiastisk forklaret fyren, hvad den kan og hvad hans
job er, og nærmest tvunget ham til at prøve at bruge lidt tid på den, næste gang
de sejler, og har fået fortalt fra flere, at den "opsang" var lige, hvad de
havde brug for. Når vi senere mødtes, så var de lige pludselig også "frelste",
og sejler nu altid på Windpiloten. Og fri mig fra alle de myter som så mange
(selv ejere af Windpiloter) tror på om, at intet vindvane-system kan sejle med
vinden. Jeg har ikke gjort andet de sidste 10 måneder, og jeg styrer aldrig
båden selv, højest ind og ud af ankerpladsen.
Og nu er klokken ved at være mange og jeg har vist vrøvlet nok for i dag,
Kl. 23:30 og jeg har 71 mil tilbage og ingen vind, sejlene hænger slapt ned, jeg
behøver ikke engang at tage dem ned, der er absolut ingen vind.
29/05/01
Klokken er 16:00 og jeg har netop haft startet Gps'eren, jeg har mistet 6 mil
siden i aftes, der er nu 77 mil tilbage. Der har ikke været vind siden og jeg
tror efterhånden, at jeg kan søge om postadresse her.
Det er utroligt stille, nærmest som stilhed før storm. (Sådan var det i
Biscayaen før stormen)
Ret kedeligt egentligt, når man allerhelst ville ind, og der er kun S…. 77 mil,
havde jeg årer, kunne jeg have roet derind. Jeg har bare en liter benzin og den
skal jeg gemme til ankomsten, hvornår det så end bliver……………
Jeg sad i cockpittet og det var totalt vindstille og havet er absolut fladt. Jeg
sad med fyrfadslys og da den ene var brændt næsten ned, satte jeg den på vandet
og den drev langsomt væk, stadig lysende. Pludselig sprang en flyvefisk over
den, og lyset væltede. Jeg tog min lommelygte og bandt den fast til min
flydevest og satte en snøre i vesten og skubbede den fra borde. Resten af
aftenen havde jeg underholdning fra flyvefisk, der sprang over og ind i lygten.
Måske en ny måde at fange flyvefisk på. |