Side 63

Onsdag

Vi startede dagen med at løbe 8 km. Vi startede ved 8 tiden, så er der en dejlig temperatur og vi havde en herlig tur. Nat er en god løber og har gjort det i mange år, hun har helt samme stil som jeg og elsker at løbe langt og ikke hurtigt - lige min indstilling, jeg kunne ikke finde en løbepartner, der passer bedre til mig end hende.

Vi mødte Carsten, han sad i bilen og kikkede i kikkert ud på min båd for at se, hvad jeg lavede, han fik et chok, da jeg stod bagved ham. Vi snakkede lidt og løb derefter tilbage til båden.

Da vi kom tilbage til båden, fik vi en bruser. David havde besluttet sig til, at Vincent ikke kunne forsætte med at være omborde og Vincent var ked af det, og bad om jeg ville snakke med ham. Jeg anbefalede ham at tage til Colon og spørge Bob, om han kunne sejle med der. Bob mangler besætning og jeg tror, at de to vil gå fint i spænd. Bob kan ikke have helt "normale" mennesker på sin båd, de vil simpelthen ikke være der, han er for "speciel" for de fleste.

Nat og jeg hjalp Vincent med at komme fra borde og i land, og fandt den rigtige bus til ham og fik ham stoppet i den, og fortalte chaufføren, hvor han skulle af!
Og så ville vi finde et andet lille øde sted, så vi tog gummibåden og sejlede ud for at lede. Der var rimeligt store bølger og vi var ret våde, da vi endelig fandt en lille klippestrand, hvor vi mente, at vi kunne lande. Det var ikke nemt, men Nat er en "gæv" pige, der er vant til at klare sig selv, (i naturen) hun er "sej", jeg skal ikke tage hensyn til, at hun er en pige, hun er lige så stærk, som hun er smuk. Med hende er alting nemt, vi er to om alt, bære gummibåden, motor osv. Jeg tog motoren af ude i vandet og lagde den op på klipperne, da dønningerne var ret voldsomme og ville kaste båden mod klipperne, og imens stod Nat i vand til livet og kæmpede med at holde båden ude, til jeg kom tilbage. Sammen løftede vi den ind på land, og jeg er ret så stolt af hende.
Og så nød vi hele dagen der, vi lå i skyggen af et palmetræ. Nat havde pakket en taske med sandwich, ting og sager og en vanddunk og efter en let lunch, klatrede vi lidt på klipperne med bare tæer og ud forskede området. Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage og havde en ordentlig vandgang med at få båden i vandet pga. dønninger.

På vej tilbage stoppede vi og snakkede med Judy og L.J. en amerikaner og hendes søn. Hendes mand John er fra New Zealand, men han var netop i land, vi lovede at komme igen en anden gang.

Vi lavede aftensmad på Beacon sammen. David bad mig kikke hans kort igennem for at se, om der var nogle, jeg ville have kopier af, og det var der, her sparer jeg mange penge. I morgen formiddag tager vi til Balboa for at få dem kopieret og komme til at sende lidt emails, shoppe osv.

Torsdag

Vi var i Balboa og nød at være sammen, vi har snakket seriøst og vi ved allerede nu, at det ender med, at jeg tager med til Canada på en eller anden måde. Torsdag eftermiddag skulle Beacon på land for at rense skrog og male. Jeg spurgte David, om det var OK, at jeg tog med og hjælpe til med at rense og male osv. Jeg var selvfølgelig velkommen. Jeg vil gøre alt for at være sammen med Nat, ikke sådan at forstå, at jeg ikke ville hjælpe David ellers, det ville jeg.

Vi kom godt på land og Nat og jeg rensede skroget sammen. Hun så dejlig ud i blåt, det dryppede med blå farve, da vi vaskede skroget. Vi var på bar om aftenen og blev der til efter lukketid, vagtmanden er ved at være vant til os.

Til Side 64

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22