Side 56

24/02/01

Jeg opsøgte en af de lokale for at få hjælp til at skaffe noget marihuana, og stor var min overraskelse, da han førte mig ind på et stort apotek. Det sælges som medicin.

Jeg sendte også et brev med udklip til min svoger, der arbejder som servicechef for Viking flåder i Esbjerg. Det drejede sig om en, der havde fået serviceret sine flåder i Syd Amerika af et anerkendt værksted. Efter servicen sagde han til ham, der havde udført servicen, at han ville afholde en flådeøvelse for sin nye besætning og at han derfor ville komme tilbage med mindst den ene af flåderne, for at få den pakket igen. Servicemanden havde opført sig så mærkeligt, at flådeejeren havde opsøgt et andet anerkendt værksted for at få sine flåder kontrolleret. Under åbningen viste det sig, at den ene flåde var blevet ombyttet med en gammel flåde og at der ikke var tryk i flasken og i den anden container lå der et gammelt sejl og andet skrammel!!! Viking har straks slettet værkstedet af deres liste og foræret manden to nye flåder, og udtalte; at alle ejere er velkomne til at overvære åbningen og pakningen af deres flåder på alle deres serviceværksteder.

"At finde lykken, er ikke at få det, man begærer, det man ikke har.
Men at finde tilfredsstillelse og sætte pris, på det man har."
J.H.

26/02/01

Så er det vist på tide at skrive lidt om Natalie...

Natalie
Natalie

Staycy og Natalie
Stacy og Natalie

Jeg har i den sidste måneds tid jo været i Colon og har tilbragt en del tid sammen med hende. Vi har gjort nogle transit sammen og taget på ture o.s.v. Natalie er en 30 årig canadisk proces-sagfører, og min meget gode ven, hun har taget sabbatorlov, og sejler som besætningsmedlem på Beacon, en engelsk båd, ejeren er David og han er pensioneret sagfører. Jeg er vild med hende, men har aldrig "prøvet" på noget eller ladet hende vide, at jeg er forelsket i hende, mit liv er kompliceret nok. Hun er utrolig intelligent og sød, høj og slank og ser fantastisk flot ud. Og hun har den samme humor som jeg, og vi har et fantastisk godt venskab. Hun er en udendørs-pige, hun elsker at være i naturen; hike og ski i bjergene. Og hun vil leve det simple liv og bo i en a -cabin oppe i bjergene og leve af landet eller hvad som helst. Hun og jeg er simpelthen samme typer.

Da jeg skulle igennem kanalen med min egen båd i mandags, tog hun selvfølgelig med, og jeg havde Gene og Stacy, som jeg også har sejlet sammen med, igennem kanalen. De to tossede tøser er amerikanere og sejler på den samme båd. Og svenskeren Gøte tog også med. Gøte er pensionist og skal selv igennem kanalen, næste gang han får pension.

Vi skulle jo helst gerne gøre det på en dag, da jeg ikke har mulighed for at have fem til at overnatte på min båd. Vi havde fået en tid til kl. 06:00 og lå klar derude og ventede på piloten. Kl. 06:30 kaldte jeg op på radioen og fik at vide, at han kom kl. 09:00. Så vidste vi jo godt, at vi ikke klarede den på en dag.

Vi skulle sluses igennem på siden af en Mega stor Powerboat, 'North Star', en af dem til en 10-15 millioner US$. Jeg skruede på med charmen i den første sluse, og blev inviteret ombord, ejeren, Monty Navara var meget interesseret i at høre om min tur i den lille båd. Monty's firma skriver og leverer alle de kontrolbøger, der findes i fly over hele verden. Og inden jeg gik fra borde, fik jeg tilbudt, at vi kunne benytte deres toiletter, så meget vi ville, at vi alle var inviteret ombord til spisning om aftenen (han havde en kok omborde) og de der ville, kunne overnatte derovre, når vi lå på ankerpladsen.
Sådan, en dansker i en lille båd, får altid en fandens god behandling af de store både.

Vi går gennem Panamakanalen med North Star
Vi går gennem Panamakanalen med 'North Star'

Til Side 57

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22