|
Jeg havde hele tiden været spændt på, hvor hurtig
Trojka kunne sejle med 6 mennesker omborde, og havde tømt 150 liter vand ud for
at lette på vægten. Der var ingen problemer, på motor sejlede vi 5 mil/timen og
med sejl oppe 6 en halv.
Aftenen udviklede sig til en fest, og vi var godt beduggede. Vi havde aftalt, at
pigerne skulle sove på North Star. Jeg ville så blive på Trojka sammen med Gøte.
Gøte gik i seng ved 10 tiden og jeg sagde, at han skulle sove i min seng, og jeg
ville så sove i cockpittet, men han sagde; at der syntes han, at Natalie og jeg
skulle sove. Jeg sagde til ham at; kaptajnens (min) ordre er, du sover i min
seng og Natalie sover da på North Star? Neeej da, enhver med øjne, kan da se at
I får brug for en seng. Gøte - Du sover i min seng og Natalie sover derovre, og
jeg sover i cockpittet - Basta. Jeg anede ikke, hvad han talte om, og forsatte
festen. Senere trak Natalie mig udenfor og slog mig næsten ihjel. Hun fortalte
mig; at hun var fuldstændig forelsket i mig, og kun kunne tænke på mig, og at de
sidste tre uger havde været de bedste og værste i hendes liv. Og det var
nøjagtigt, som jeg selv følte! Jeg må have lignet en, der netop var faldet ned
fra månen. Jeg fattede ikke at denne søde, vidunderlige, og flotte drømmekvinde,
stod og fortalte mig alt dette. Og hun blev ved. Vi gik over på Trojka, som lå
fortøjret til North Star, smed linerne og drev lidt længere ned af floden og
droppede ankeret i jungle natten.
Vi sad i cockpittet og talte i timevis, og Gøte lå jo i min seng. Vi kyssede og
krammede, og efter utallige forsøg på at finde en liggende stilling, blev vi
enige om at Gøte nok gerne ville bytte med en plads i cockpittet. Vi er så
slemme. Kl. var 02:30. Jeg kaldte på Gøte og spurgte, om han var klar til at
sejle. Jeg er klar, sagde han. Nej, Gøte - det var bare en joke, men hvad siger
du til at komme ud i cockpittet og sove? Det gør jeg da gerne, du kunne jo bare
have lyttet til mig, du må jo være blind, hvis du virkelig ikke vidste, at
pigebarnet er skudt i dig. Han havde tydeligvis opfanget signaler, som jeg ikke
så. Vi havde en herlig nat og faldt i søvn ved solopgang.
Jeg lavede pandekager til morgenmad og vi svømmede bagefter. Piloten kom ved ti
tiden og vi gjorde turen færdig og var i Balboa Yacht-klub ved to tiden.
Natalie havde smuglet en flaske champagne med fra Colon og havde fået
isterninger fra North Star og overraskede mig med at ønske mig tillykke med at
være i Stillehavet med Champagne. Vi røg lidt af "medicinen", drak alt
boblevandet og var snart i feststemning. Vi spiste lunch i land og så kom tiden
til at sige farvel, vi ses på Galapagos.
Det var første gang på turen, jeg følte mig ensom, og jeg lavede ikke noget
resten af dagen, udover at ryge lidt medicin og skrive en mail til Natalie.
Fandens så dumt alting er lige nu. |