Jeg har rør både indvendig og
udvendig, der er boltet sammen, så det burde ikke være noget problem, at holde
sig fast, men ikke desto mindre så jeg dem gang på gang vente i døråbningen til
rulningen var ovre, og så halvt løbe igennem båden før den næste rulning. Nu er
det en meget lille båd, men jeg så dem aldrig klare turen uden at de faldt -
enten over i mig, primussen eller håndvasken, og så er det, at jeg mister
besindelsen, når jeg nu har fortalt dem 100 gange, hvor let det er at komme til
skade og hvilken situation vi så står i, hvis en brækker en arm eller ben eller
bliver skoldet af kogende vand.
Juleaften gav jeg dem hver 50 us$ i julegave og jeg fik en guldkæde af dem, (den
lignede godt nok den, som Robert plejede at have på…)
Jeg sov klokken otte og de fejrede juleaften med resten af de søde sager……
Vi sov hele natten og så ingen skibe under hele turen, det tror da pokker, vi
sov jo……..
Den sidste aften før Tobago, kom vi meget tæt på en Colombiansk tankskib.
Vi havde under hele turen rigeligt med vind og ankom til Tobago efter 18 døgns
sejlads og 2100 mil. Vi ankom om natten, og efter kortet skulle der være et
ledelys Q,WRG, men det var der ikke, eller så havde de glemt at tænde det og
efter to forsøg, lagde jeg Trojka underdrejet og sov i et par timer. Jeg var
noget utryg ved at sejle så tæt til klipper, jeg ikke kunne se, men kunne høre
bølgerne ramme dem og da jeg ingen detail-kort har, ville jeg ikke forsøge mere.
Det bliver lyst ved 6 tiden og jeg begyndte at sejle mod "Man of war bight"
klokken 04:00. Det var bælgmørkt og så begyndte det at blæse en "Pelikan" og det
styrtregnede, og de to negerdrenge ville gerne ind i kahytten; vi bliver våde og
det er koldt…. Så tænder jeg godt nok af - luksusdyr….. DID YOU HEAR ME
COMPLAIN? YOU FUCKING SIT THERE AND LOOK OUT, ASSHOLES…. jo flere øjne jo bedre,
og det var nærmest håbløst at se noget som helst. Vi hoppede rundt i vild søgang
og blev selvfølgelig forsinket, kl. 07:00 var vi inde i "Pirates bay " og jeg
droppede anker helt inde ved stranden.
|