|
Fredag
Vi startede dagen med pandekager og peanutbutter, som vi faktisk gør for det
meste, og gik derefter i gang med at male. Alex rodede med at installere SSB
radioen, og David havde travlt med alt muligt andet. Kl. 10:00 var vi færdige,
vi arbejder supergodt sammen og havde det skægt.
Jeg opdagede at David's anode så helt ny ud og spurgte, hvornår den var blevet
skiftet. Det er 3 år siden, den holder godt, syntes du ikke, men det er
mærkeligt, at anoden på propellen altid er helt væk, hver gang båden kommer op?
Ja, det kan man da kalde valuta for pengene, hvis der så bare ikke kommer
andre udgifter. Jeg kontrollerede hans jordforbindelse. Det var en helt alm.
enkeltledet 220 volts ledning, der var blevet brugt til at forbinde
varmeveksleren til anoden. Der er utvivlsomt sket en tæring i motoren eller
varmeveksleren, med det kan ikke ses udefra og anoden på propellen var helt væk,
og der var tæring på bladene, det er klart, den "tager" det hele.
Senere på aftenen talte jeg med Steve oppe i baren og han vil lave en ordentlig
stelforbindelse til David, hvis han kommer ud med den gamle, og det gjorde han
dagen efter.
Vi tog op til swimmingpoolen og lå der til om eftermiddagen, hvor vi vaskede
dækket, kort før Beacon kom i vandet. Derefter tog Nat og jeg over til Steve og
Julie og Nat klippede Julie's hår.
Da vi sad derovre opdagede jeg Falado, Willy's båd, det var Willy og
Anni, der gav mig motoren og jeg tog straks derover, jeg troede, at de allerede
var på Galapagos. Det viste sig, at han havde haft en utæt motorolierør på
Mercedes'en. Og olietrykket ifølge manometeret faldt ikke!!! Jeg havde under
transitten foreslået ham, at han skulle få monteret en akustisk alarm, da jeg
ikke troede på, at han havde 10 bars olietryk, det havde han ikke gjort. Det
kommer til at koste ham en hovedrenovation. Men heldigvis for ham, har han
masser af penge og det var en tysker, der ledede Mercedes-værkstedet, så han er
sikkert snart på vandet igen. Klaus var taget hjem, og det var tydeligt at de,
og specielt Willy, ikke havde meget lyst til at forsætte alene efter denne
omgang.
Du kan jo sælge Trojka og sejle med os til Australien, der vil vi giftes og
så har vi fået nok af at sejle, så kan du jo forsætte derfra med Nat i båden
helt gratis. Jeg takkede mange gange og fortalte ham, at jeg ærligt talt
ikke ved, hvad der skal ske, men at jeg vil holde forbindelse med ham uanset,
hvad jeg gør.
Derefter tog jeg tilbage til Nat og lidt senere tog Nat og jeg tilbage til
Beacon og derfra på bar. Fredag aften er der "live" musik og vi ville danse. For
satan da også, hvor den tøs gør mig vanvittig. Vi dansede hele aftenen og endte
som sædvanlig med at sætte bordet og stolene på plads, vagtmanden kan li' os."
Vi var tilbage på Beacon. Vi tænder sådan på hinanden, at det bare er for vildt,
vi faldt i søvn om morgenen.
Hele lørdagen gik med at handle ind, vi var på grøntmarkedet og frugtmarkedet.
Jeg tog "hjem" sidst på eftermiddagen.
For pokker hvor "solitude sucks", efter et par timer tog jeg på baren i håb om,
at se Nat eller blive skidefuld. Jeg ville ikke tage en watertaxi ud på Beacon,
jeg ville ikke komme anmassende. Jeg mødte ikke Nat, hun ville gå tidlig i seng
og gjorde det sikkert. Jeg sad i baren og drak et par stive vodkaer. En ung fyr
kom op og lånte min lighter et par gange og vi snakkede lidt den anden gang. Det
er i sandhed en lille verden. Fyren viste sig at have danske rødder. Han hedder
Hector Faarup, hans bedstefar emigrerede til Panama og fandt en libanesisk kone
her. Hector gav en drink; Jeg har aldrig truffet en dansker før.
Det eneste jeg kender til Faarup i Danmark, er de der "girraffer" der står på
alle markerne, jeg tror ikke, at der er så mange, der hedder Faarup og jeg gav
ham min emailadresse, så kan jeg hjælpe ham med efterforskningen, når han vil
til Danmark, og det vil han engang, sagde han.
Jeg forlod baren ved 10 tiden, jeg gad ikke drikke mere og ville prøve at komme
i
sejlerstemning, jeg sejler til Galapagos i morgen.
Min tøse-besætning på Panama-transitten |
