|
Jeg styrer så at sige aldrig selv, når
vinden blæser, bruger jeg en vindpilot, som er en mekanisk vindstyrer, han burde
kunne holde den samme kurs i forhold til vinden, eneste ulempe er, at hvis man er
på åbent vand og så sover "sådan lidt længere", da skulle han jo følge vinden og
hvis den skifter kurs, gør vi det også, det kan jo godt give sure miner, når man
har sovet og sejlet et par timer i den forkerte retning. Ved svag vind eller på
motor har vindpiloten slet ikke magt over det, og der må jeg bruge Robert, han
er en elektrisk selvstyrer, han kan holde en kurs efter kompasset og jeg bruger
ham også som en slags power-styring under kanalsejlads og i havne osv., jeg
kunne ikke undvære nogen af dem.
Min vindvane er faktisk rigtig træls og jeg
er ved at være godt træt af ham, han kan simpelthen ikke klare at styre, når der
er høj søgang eller bare dønninger, og sådan er det faktisk det meste af tiden
på åbent hav. Det ender helt sikkert med, at jeg må købe en anden model, denne
Ullermatic har også så mange andre ulemper, og havde jeg vidst lidt mere om det,
da jeg købte den, havde jeg købt noget andet, der findes flere gode og jeg har
tilgode at høre noget som helst godt om Ullermaticen, men jeg undersøgte det
bare ikke, jeg troede bare for meget på ham, der solgte den til mig.
- og så lidt motor til næste havn
Det er sjovt med søsyge, altså ikke at ha' det, men at man kan komme over
det.
I dag regner jeg med, at jeg er ovre det og
mærker ikke mere til det, jeg har faktisk altid "lidt" af det og det har altid
afholdt mig fra at tage med venner ud m.m.. I begyndelsen af turen spiste jeg
ikke særligt meget, når jeg sejlede, mest kiks og sådant, det var ligesom at
lysten manglede, jeg havde faktisk mest lyst til bare at ligge ned eller råbe ned
i en spand, men i dag spiser jeg solide måltider med sovs og alt tilbehør. De
første par gange med dårligt vejr tog jeg et par piller, og faktisk også i
Biscayen, da jeg ventede på stormvejr i 24 timer, men uvejret varede i 42 timer
da det kom, og så længe hjælper de to piller nok ikke. Jeg tog dem for en
sikkerheds skyld, for jeg ved, hvor sølle man er, når man er søsyg og jeg er ikke
sikker på at søsyge folk altid træffer de rigtige afgørelser... |
