|
23/05/01
Vinden kommer og går, og det er ikke blevet ret meget bedre. Det sidste døgn gav
mig 67 mil og et gennemsnit på 2,68 knob/timen. Jeg er efterhånden ved at være
træt af at skifte mellem autopilot og Windpilot. Jeg sejler på en brise.
Det er jo så populært at bytte madopskrifter, så her kommer lige en; den
henvender sig specielt til en singlesejlere, der har været mange dage på havet
og har brugt hele dagen på at fiske og ikke været heldig og ikke har det store
udvalg i dåsemad. Han ser nu frem til sin kogte ris……….
RISRET MED LØGELIG FISK:
Hæld godt med olie i en gryde og hak et løg og et par hvidløg. Når løgene er
færdige, hæld ris og vand deri (husk halvt havvand, der er ingen ide i at bruge
salt og vand, når det er udendørs og færdigblandet, og masser af det, vel)
Hæld olie på panden, og steg et stort løg (og gerne et par hvidløg også). Bland
en dåse tunfisk deri og steg et øjeblik, overhæld det hele med rasp og vend det
et par gange. Bør som det meste hjemmelavede mad spises med ketchup.
E.v.t. tilbehør; Rå eller ristede løg.
Opskriften har kun været brugt en gang, og nu to timer efter, er jeg endnu ikke
syg eller dårlig. Bedre held med fiskeriet i morgen…….
Lige før solnedgang så jeg en kæmpeskildpadde, vel en meter lang og sejlede
derover. Den lå bare og kikkede på mig og var overhovedet ikke bange. Jeg kunne
sagtens have fanget den, men jeg kunne aldrig slå en skildpadde ihjel. Jeg har
dog spist skildpadder herude og de smager dejligt, jeg skal bare ikke slå dem
ihjel, denne størrelse er måske 80 år gammel.
25/05/01
Vinden kom pludseligt i går aftes og i løbet af fem minutter, var jeg fuldt
nedrebet. Søen er elendig og det er da fra den ene yderlighed til den anden.
Det er selvfølgelig halvvind fra bagbords halse, og det er netop den side med
den dårlige topvant, jeg har ført et par ekstra fald ned, for at hjælpe til med
at tage trækket.
Jeg er ved at få kolde fødder med at gå igennem Tuamotos Atollerne. Der er ikke
ret meget plads, og turen igennem der vil sikkert tage et par døgn. Det kan
blive anstrengende og sikkert farligt for Trojka, så måske skulle jeg bide i det
sure æble og tage et par ekstra døgn uden om. Det der bekymrer mig ved det, er
at jeg sikkert vil få modvind, når jeg svinger mod syd, og de 130 mil kan tage
et par dage, hvis jeg er uheldig og må krydse som en gal. Jeg tænker stadig over
det, og har et døgns tid endnu.
Mange er sejlet på rev i det område, det har jeg egentligt ikke lyst til at
prøve……….
Her sidst på dagen er vinden blevet svagere og farten er nu kun omkring de 4
knob, men så er det til gengæld så meget mere behageligt. Jeg har netop spist
pandekager, og lavet så jeg har til i morgen tidlig også, ikke så ringe.
Jeg har netop prøvet at regne på, hvornår jeg kan være fremme. Nat. bliver
"tosset", hun går jo bare og venter på mig fra den 27/5 og jeg er måske ikke
fremme før 3-4 dage senere. Jeg vil prøve, om jeg kan kalde et skib på radioen,
når jeg nærmer mig Tuamotos, og så få dem til at sende hende en e-mail.
Jeg ved, hvor træls det er at gå og vente og ikke vide noget, og hun er også
bekymret. Hun er i hvert fald ikke så imponeret over lille Trojka.
24/05/01
Jeg fiskede ved solopgang, det er bare den bedste tid og fik en kæmpe Dorado på
krogen, den var så stor, at jeg ikke ville slå den ihjel. Jeg kan jo sagtens
fange en anden og forhåbentlig mindre. Jeg kunne ikke få krogen ud af munden på
den i vandet og var nødt til at tage den indenbords. Da den kom i cockpittet gik
den bananas og i det sekund krogen endelig kom ud, sprang den ind i kahytten og
landede i min seng, slim overalt, og efter et par forsøg derinde i køjen, endte
den på mit komfur, vippede gryden med ris og sovs på gulvet, og slaskede nu
rundt i det på gulvet. Nu fortrød jeg faktisk, at jeg ikke havde slået den
ihjel, men forbarmede mig dog og brugte mit dynebetræk til at vikle om den, for
at få den ud, inden den ruinerede båden totalt. Det var en glad fisk, der
svømmede hjem, og sikke en historie den kan fortælle og jeg kunne så bruge en
times tid på at rydde op efter den. Og sengetøjet, det ryger ud over siden, det
kan ikke betale sig at vaske det, jeg stopper jo på Tahiti. Jeg har tænkt meget
over det; nogle gange er det som om, at jeg har fået kolde fødder, men det
forsvinder altid i det sekund, jeg ser Natalie.
25/05/01
Her går det stille og roligt, jeg vil være fremme ved den første ø; Ahe i nat
ved 24 tiden, og så er jeg jo nødt til at tage den beslutning, jeg er ræd for at
løbe tør for vind derinde. Der er sikkert op til fem knobs strøm imellem
øerne/revene og jeg har ingen benzin ud over den liter, jeg har gemt til Papete.
Måske er der en havn/by på Ahe, hvor jeg kan købe noget mere, jeg aner det ikke,
da jeg jo ikke har kort. Jeg vil prøve, om jeg kan komme i kontakt med nogen
over radioen, folk elsker jo at hjælpe hinanden. Med mit held er der sikkert en,
der tilbyder at "trække" mig igennem de skide Atoller.
Såret ser godt ud og heler vel ikke rigtigt, før jeg begynder at gå rundt uden
forbindingen. Jeg skifter den dagligt, men jeg har besluttet, at den ikke kommer
af, før jeg er på land igen, når der er udsigt til daglige brusere. Renlighed er
jo en god ting, men til søs er det ikke altid lige nemt at holde standarden. |