|
07/05/01
Jeg vågnede tidligt, jeg hørte en motor ved 5 tiden, det var Bruce og Anni.
Hurtigt i gummibåden og hjælpe med at sejle hækankeret ud, og så var morgenmaden
hjemme. Senere var jeg oppe og tjekke ind. En meget afslappet fransk gendarm
ordnede det hele med et stykke papir og viste ingen interesse i, hvor jeg kom
fra og hvornår, så nu er jeg lovlig igen. EU borgere slipper også nemt om med
det, vi skal ikke betale Bond, et beløb der svarer til en flybillet hjem og
heller ikke visa, så kan det ikke blive nemmere. Jeg handlede ind og senere
hentede jeg vand og benzin, så skal jeg ikke spilde tid på det, når Nat. kommer.
Jeg ved ikke hvor meget tid, vi får.
Emails er en rigtig god ting, men nogen gange er det også en "barsk" måde at få
nyheder "smidt" i ansigtet på. Jeg tjekkede mine mail og der var en fra min
meget gode ven Peter, og jeg besvarede den også. Peter og jeg mødtes for første
gang d. 3/1 1975 i Oksbøl. Vi havde begge meldt os som konstabler og var sammen
i årevis ved militæret, og siden har vi holdt forbindelsen. Efter at jeg
flyttede fra familien, hang han og jeg sammen altid, jeg var med til hans
bryllup.
Og den næste kom også fra ham - i hvert fald fra hans adresse. Det var bare hans
kone, der skrev, at han for to uger siden var blevet dræbt i en trafikulykke. -
Jeg havde skrevet en mail til en død mand. - Jeg måtte skrive endnu en til hans
kone, og undskylde og så videre. Jeg var meget ked af det, det er svært at være
så langt væk og forholde sig til det også.
Sidst på dagen kom Staycy og David ind, og de kom straks over og spurgte, om jeg
ville deltage i en lille grillfest. De havde som altid fanget en tun, kort før
de kom ind. Jeg takkede dog, men ville bare sove fra det hele. De fortalte mig,
at Beacon ville komme ind i morgen.
08/05/01
Beacon ankom i dag, jeg sad ude på en klippe og skar en elefant i skyggen. Jeg
kom ret hurtigt tilbage til min gummibåd, og hjalp dem med hækankeret, og fik et
kæmpe knus til tak.
Nat. har besluttet sig for at stige af båden her, hun orker ikke flere passager
og er generelt træt af at se på vand. Hun vil flyve til Tahiti og vente på mig
der, om et par uger eller så. Vi gik straks en tur og snakkede som sædvanligt
til langt ud på aftenen. Vi sov på Beacon.
10/05/01
Vi sad på Mik Mik, en lille lokal restaurant, sammen med Ian, (som er ny
besætningsmedlem på Beacon. Ham havde de "fundet" på sidste ankerplads, hvor
heldig kan man være?) og Ed og fik et par øl. Et lokalt ægtepar som Ian havde
mødt, inviterede os hjem til lidt party sidst på eftermiddagen. Og party det
blev det hele natten og den efterfølgende dag.
På et tidspunkt tog jeg en bruser og da Nat. opdagede, at jeg var væk, kom hun
straks på samme ide. Hvad der skete derude skal stå hen i det uvisse, men
pludselig lå håndvasken på gulvet og knækket i to dele. På en eller anden måde
skulle vi nu ud og fortælle værten, hvad vi havde gjort ved hans håndvask. For
Helvede det er ikke sjovt, Nat. Det er sgu da pisse pinligt at skulle gå derud
og fortælle, hvad vi har gjort ved hans håndvask. Godt fulde var vi, og Nat.
havde fået et grineflip. Nå, men vi fik da taget os sammen til at gå derud og
sige det. Det er jo ikke nemt at ignorere eller lade som om, man ikke har set
det, vel. Tak, men det gør ikke noget, blev han ved med at sige og ville ikke
høre tale om, at vi ville betale en ny. Den måde han sagde det på, var næsten
som om, at det altid havde været træls med den satans ting stikkende ud fra
væggen, at vi nærmest havde gjort ham en tjeneste ved at rive den af. - Og vi
har da også en i køkkenet.
Senere om aftenen spiste vi lækker fisk, som Simone og Nat. lavede. Sent om
natten kom gendarmerne (politiet). Naboerne havde klaget over musikken, vi
dæmpede det lidt, meget lidt. De har overhovedet ikke respekt for franskmænd, og
det er politiet altså.
Meget sent gik vi i seng. Seng og seng er måske så meget sagt, vi sov på måtter
i drengeværelset. Vi vågnede ved 7 tiden. (Herude starter alt tidligt, alt åbner
klokken 06:00, børn leger på gaden osv.)
Jean-Marie havde allerede trukket øl op og vi startede på ny. Eter morgenmaden
dansede vi rundt igen.
Det tog lang tid for os, at få liv i Ian og Ed. Ian lå på en sofa og Ed midt på
gulvet på et par hynder, de var overhovedet ikke morgenfriske. Jeg er så heldig,
at jeg aldrig har tømmermænd og egentlig er utrolig frisk efter få timers søvn.
Efter et par serier øl friskede de begge op, og vi havde endnu en sjov dag.
Allersidst på eftermiddagen gik vi derfra, efter en kilometer kunne Nat. ikke gå
længere, og hovsa, der er der et hotel. Vi tjekkede ind og havde vores første
rigtige seng, der ikke gyngede (i hvert fald ikke uden vores hjælp.) |