|
01/03/01
Jeg var tidligt oppe, og fik pumpet min gummibåd op og fik monteret min kære
lille motor. Efter morgenmaden tog jeg over til Carol's båd og blev inviteret
ombord. Hendes mand, Buggi var i fuld gang med at rode med motoren og båden bar
tydeligt præg af, at de har repareret i mange måneder, Hvis hun rydder op,
glemmer hun, hvor hun har lagt det og uanset, hvor hun flytter det hen, kan jeg
ikke nå det længere, når jeg skal bruge det næste gang. Men det var tydeligt, at
de nød at få selskab. Vi har ikke sat sådan og drukket kaffe med nogen i 7
måneder, sagde Buggi. Jeg endte med at blive der til lunch og så billeder af
deres familie og hele deres tur, de har været undervejs i 5 år. De vil op langs
Amerikas østkyst og senere sælge båden der og købe en Mobilhome og se lidt af
deres eget land. Jeg mindede dem om, at huske at leve og de bad mig komme igen
en anden dag og Det, sagde Buggi; er da en begyndelse. Jeg kender for resten
godt Danmark, jeg var i tivoli i 1958. Da var han soldat og udstationeret i
Tyskland.
Så tog jeg tilbage til Trojka for at hente en båd, jeg havde snittet til en
australsk dreng, der bliver 7 år i dag. Jeg fik kaffe og vi sejlede lidt med
båden, jeg havde syet sejl af en t-shirt.
Tilbage på Trojka tog jeg water-taxien ind på land og tog ind til byen, og jeg
besluttede mig for at gå. Det skulle jeg måske nok ikke have gjort, jeg blev
overfaldet. Jeg gik langs en stor landevej med tæt trafik, og da jeg passerede
et hul i plade-plankeværket, mærkede jeg et slag i ryggen og blev forsøgt
trukket baglæns i min skjorte, som blot "gav" efter i syningerne. Jeg reagerede
ved at lægge balancen på højre fod og løfte venstre fod op over knæhøjde og
brugte al min kraft og vægt til at "træde" hans knæskal af, samtidig med at jeg
svang min venstre håndkant og ramte ham utroligt hårdt, lige på struben. Jeg
ramte godt, og han gik ned, hans medskyldige stak af i rend. Jeg havde ikke lyst
til at hjælpe ham og forsatte hastigt, blot for at blive stoppet af en
politimotorcykel 500 meter længere oppe af gaden. Ohh shit, tænkte jeg, nu har
jeg problemer. Men det havde jeg ikke, jeg blev taget med på stationen, bag på
motorcyklen uden hjelm, for at skrive rapport, og jeg skulle lægge sag an, sagde
politiet.
Han havde mistet bevidstheden, da de smed ham ind bag i en politibil og kørte
ham til sygehuset. Der er "ingen kære" mor her. Jeg er sikker på, at kunne han
havde bevæget sig bare en lille smule, havde de smækket en kugle i ham, de er
meget "rå".
Mange af betjentene kom hen til mig og ønskede tillykke! Jeg havde bare lyst til
at komme ud derfra.
Jeg lovede at komme op med mit pas en af dagene, det har jeg dog ikke tænkt mig.
Jeg ville sejle videre i dag, hvis det ikke var fordi, at jeg skal mødes med Nat
søndag, og jeg kan ikke sejle den næste distance uden at se hende igen, jeg er
helt blød i knæene.
Jeg forlod dog marinaen og gik på en afsides ankerplads, for en sikkerheds
skyld. Jeg føler mig ikke overbevist om, at jeg ikke pludselig bliver
tilbageholdt. Og i går troede jeg, at det her sted var så skide sikkert..
Fra Politistationen ville de køre mig i patruljevogn, hvorhen jeg ville. Jeg
insisterede på en taxa og de tilkaldte en. Hvad de havde fortalt chaufføren ved
jeg ikke, men turen er gratis, sagde han! |