|
24/01/01 (Colon, Panama)
Jeg vågnede tidligt ved solopgang, og fik gjort en masse. Jeg fik pumpet
gummibåden og roede ind til marinaen. Immigration og told er i samme bygning som
marinaen, og så skulle man jo tro, at det var let at cleare ind….
På Immigrationskontoret blev jeg spurgt; om jeg havde våben ombord, og det har
jeg jo ikke, men jeg spurgte, om jeg havde brug for dem her? Hvortil han
svarede; at jeg ikke skulle gå rundt, men benytte taxi. Jeg skulle også ind til
byen for at have en "Crusing permit", selvom jeg ikke skal sejle rundt hernede,
og jeg besluttede, at jeg ville gå derind. Da jeg passerede taxierne, sagde de;
at det ikke var smart at gå, men de har jo en forretning at passe, så jeg
forsatte. Man skal jo spare.
Da jeg kom ned til en busholdeplads, sagde en gammel mand der sad og ventede; at
jeg ikke burde gå der, at jeg skulle "passe på", da der er mange forbrydere, og
der stod et par fyre længere nede af gaden og skulede. Nu syntes jeg efterhånden
ikke, at det er sjovt længere, hvad f….. er det for et sted? Men der er jo ikke
noget ved at have penge, hvis man er død så…. Jeg vandrede tilbage og tog en
taxa, det kostede kun 1 US$.
Jeg gik lidt rundt og kunne ikke finde kontoret,
men fandt den Danske Konsul, ham ville jeg lige spørge om vej, men han var bare
ikke hjemme, men jeg fik da forklaret, hvor kontoret lå, og fandt det og blev
straks sendt over til et andet kontor, for at få flere kopier, to af tolderens,
to af immigrationspapirerne og to af bådens papir og skulle så i banken for at
købe stempelmærker.
Uden for døren stod der nu en mand der, meget belejligt, kunne sælge
stempelmærker billigere end banken. Er de nu gode nok, må jeg gå ind vise dem på
kontoret, før jeg betaler? (Jeg har hørt om Svend Billesbølle, der et sted købte
alm. frimærker og betalte godt for dem.) Men de var gode nok og han viste mig
også, hvor jeg kunne få mine kopier.
Jeg mødte en, "der lignede en, der vidste, hvor McDonalds ligger", og det gjorde
han. Jeg har drømt om burgere og jordbærmilkshake i et par måneder, og det var
"bare dejligt" 3,5 US$ for en Jumbo-menu.
Efterhånden som jeg gik omkring i byen, "vænnede" jeg mig til det og er ikke
længere så bekymret, jeg tror, at de overdriver lidt, men det er et enormt
fattigt sted og det er en stor svinesti, og der står "luskede" fyre på alle
gadehjørner.
Jeg var inde på en internetcafe, men kunne ikke få forbindelse til HOTMAIL, de
var "nede" og så måtte jeg oprette en ny adresse i Yahoo, men for pokker; alle
mine adresser ligger på Hotmail og er ikke skrevet ned, ups. Jeg ville ringe til
min far, men telefonen ville have 3,5 US$ før den overhovedet, ville ringe op.
Tilbage til internetcafeen. - Jo de havde internettelefon til 0,70 US$ i min.
Tilbage i marinaen mødte jeg Clive, ham havde jeg snakket med flere gange, mens
vi begge forsøgte at cleare ind på diverse kontorer. Han er amerikaner og bor på
Hawaii, han har købt båden oppe i Maimi og var på vej hjem. Han inviterede på
øl. Vi nød den kolde øl og airkonditioneringen, her er meget varmt og
luftfugtigheden er høj. Vi var rørende enige om, at det er rent "kagemand" med
den indklarering, men det gælder ikke kun her. De var alle steder meget flinke
og de har jo heller ikke opfundet systemet, de retter sig bare efter systemet og
så må vi jo også.
Jeg har besluttet mig for at lave en lidt alternativ ankerplads. Når det bliver
"lidt mørkt", så sejler jeg ind til marinaen og dropper anker lige nord for den
første bro, så må jeg se, om det går godt - det er sådan en fin lille plads på
en 5-6 fods vand med fin svingplads til Trojka. Der er meget langt derind, når
man skal ro.
Udsigten fra min alternative ankerplads i marinaen i Panama:
 |
