|
Jeg mødte en fastboende tysker,
Bernd, han kom sejlende for 5 år siden og blev forelsket i en lokal skønhed og
blev her så. Han har en restaurant og er samtidigt kontaktperson, for en tysk
langturssejlerforening. Han fortalte; at det store problem for yachties er bla.
båddrengene, der er ofte uenighed om, hvor meget, man skal betale, for at de
"passer på" gummibådene på stranden.Vi betaler som regel 200 escudos, men bliver
ofte mødt med krav om 500 escudos, som jeg blankt afviser, de er grådige, en
lokal arbejdsmand/fisker tjener ikke så meget for en dags hårdt arbejde, og
disse drenge laver ikke andet for pengene, end lade være med at sprætte dem op.
Bernd sagde, at han kendte til et tilfælde, hvor 7 drenge tilbageholdt
gummibåden til de fik 1500 escudos, og opførte sig truende. Han siger også, at
problemet er størst sidst i sæsonen, hvor der ikke er ret mange yachts tilbage,
da er man også nødt til at hyre en vagtmand til at sidde på båden om aftenen,
hvis man vil i land, ellers vil de samme drenge lave indbrud eller hærværk på
båden.
Jeg kan kun anbefale Kais færge, når man er fortøjret til den og betaler 100
escudos pr. meter, har man blandt andet fri watertaxi og slipper for vagtfolk,
det er alt bøvlet værd. Som ankerligger kan man parkere sin gummibåd der, og
komme frem og tilbage i watertaxi for 100 escudos. Men jeg mistede alt mit
fiskegrej, jeg havde en del i lommerne, ude i cockpittet, plus en fiskestang og
alt, inklusiv min helt nye krog, til at hive fiskene ind over rælingen med.
Tyvstjålet, mens jeg lå fortøjret til Kais færge.
Efter en uges tid tager Louis og Gee afsted, de skal til Caribien og jeg har
besluttet, at det vil jeg ikke, jeg tager til Tobago/Trinidad/Vestindien.
Jeg går nu på anker og ikke længe efter at ankeret holder, har jeg besøg. Hej,
hvordan går det? Jeg blev vel noget overrasket, for det var en af de lokale
båddrenge, der sagde det. Han kom ombord og det viste sig, at det var Nilton,
drengen som tog med Svend Billesbølle herfra og over i Caribien og endte med at
tage hjem fra England, da det var umuligt at få visa til ham. Det var Svends
mening, at han skulle med til Danmark og få en uddannelse, og hvor er det da
synd, at han ikke kunne få chancen, han er intelligent og taler rimeligt engelsk
og lidt dansk. Han har siden været i Danmark i 3 mdr. og han har også krydset
Atlanterhavet med 2 andre både siden. Han fisker med sin bedstefar om vinteren,
og i månederne hvor lystbådene er her, er han båddreng, de tilbyder deres hjælp
med at finde, hvad man har brug for, henter vand og diesel/benzin osv. Jens og
jeg tilbringer en del tid med ham og er ofte ude og spise sammen på de små
lokale steder, her koster det en fjerdedel af, hvad de større restauranter
tager, og her sidder man ofte i køkkenet, hvis man kan kalde det for det, det er
ikke som hjemme i DK.
Og så hoppede vi som sædvanlig lige i vandet og rensede skroget, det er så
dejligt at vide, at det er rent og det er faktisk nemt at holde nede. |