Dette afsnit skyldes kun mine
hormoner og dem kan man som bekendt ikke selv kontrollere.
Hernede har man en meget afslappet forhold til prostitution, og mange af pigerne
er utrolig flotte (og søde). Det hele foregår helt åbent, når man sidder på en
fortovscafe, sætter de sig ned og snakker med en. Jens og jeg har hele tiden
afvist det og ærligt talt snakket en del om det, vi har jo en del aktive
hormoner. Både Jens og jeg har rejst meget og jeg er vel egentligt ikke en af
guds bedste børn, jeg har været meget omkring og pigerne har brug for pengene...
O.S.V. det var alle undskyldningerne.
Mange af pigerne er meget unge, og de er søde. Sidi, pigen som kom til mig var
22 år og åleslank og en utrolig flot pige, og vi faldt straks i snak, jeg har
efterhånden lært lidt portugisisk/spansk og Sidi taler lidt engelsk.
Maria og
Jens så også ud til at hygge sig. Efter et par timer med diskoteksbesøg m.m.,
tog vi på bådene, og jeg var glad for, at Sidi er så slank, jeg har kun en
stikkøje. Vi sejlede ud i Jens's gummibåd og han satte os af på min båd, vi
sagde godnat og blinkede som to skoledrenge til hinanden. - Hormoner.- Sidi
foreslog, at vi tog et brusebad, da hun så, at min vandsæk/bruser hang i bommen
og at vandet var varmt. Vi sæbede hinanden ind og havde det sjovt. Sidi er
fantastisk sød og vi havde en herlig nat. Da jeg skulle betale hende, prisen
havde hun tidligere sagt er 1500 escudos, ca. 75 kroner, den pris kan
selvfølgelig forhandles, men jeg kan ikke forhandle prisen på et menneske, uden
dårlig samvittighed, så jeg ville give hende det eller mere. De vil gerne have
US-dollar, det er omregnet ca. 14$.
Jeg gav hende 50 $ og hun troede ikke sine egne øjne og spurgte, om hun skulle
komme tilbage med resten, når hun havde vekslet. Jens syntes, at det var for
meget, og frydede sig lidt over, at han "kun" havde givet 30 US$, indtil han
senere fandt ud af, at den ene 10 $ seddel, faktisk havde været en 100 $ seddel,
så han havde betalt 120 us$. Men det var to meget lykkelige ludere, der gik hjem
den morgen. Vi blev enige om, at det var vores ulandshjælp. Jens fik senere en
"fribillet" af Maria. Vi mødtes ofte og jeg betalte ikke længere, måske i form
af "gaver" osv. Den sidste dag spurgte Sidi; om hun måtte sejle med mig, hun
græd og løb derfra.
Bemærk smilet
Morgenen efter han finder ud af, at han betalte 120 US$for
underholdningen.
En nedslået mand der netop har mistet en formue. |