|
Jeg vågnede da solen stod højest, den skinnede lige ned i hovedet på mig
igennem vinduet, jeg svømmede nærmest i sengen og ville derfor op i
cockpittet for at lægge i skyggen, jeg undrede mig kun lidt over den
friske frugt deroppe og flasken med vand i sengen, jeg køber aldrig vand.
Mister - Mister!
Overrasket over, at der var nogen omborde, vågnede
jeg ved, at en endnu ældre herre stod og ruskede mig i armen og denne mand havde
den frækhed at nappe!
Jeg fik forklaret, at jeg var ok og smilede
også lidt for at berolige, men kunne knapt åbne øjnene, jeg var bare så træt.
Han tvang mig op og sidde, kikkede mig i øjnene, i halsen, prøvede reflekser,
han lagde mig så ned, først på mave og så på ryg, dumt nok prøvede jeg på at
sove og vågnede først helt op, da han sagde; Hospital.
NO! - Røg det ud af mig. Nu var det hans tur til at blive
overrasket. Jeg tog mig sammen og fik lidt vand i hovedet og så først da, Enrico
og kone, ham som vækkede mig på stranden, stå i en robåd. Da jeg for at bevise,
at jeg havde styr over det, oplyste doktoren om, at jeg allerede var startet på
penicillin, var det hans tur til at sige; NO - NO!! Fever go down, but dont
come out. NO! Han gav mig piller, som jeg skulle tage, jeg skulle hvile. Jeg
tænkte; at i hvert fald det bliver let og de ville komme tilbage næste
dag.
Enrico forklarede, hvordan det hele havde
foregået; Enrico's søn havde under aftensmaden fortalt om den mærkelige Gringo,
der havde sovet hele dagen på stranden, kun afbrudt af en kravlende tur ned i
vandet. Enrico og kone besluttede derfor at se efter og fandt mig der,
tænderklaprende viklet ind i tæppet, og havde fået mig sendt afsted ud i båden, men var
stadig bekymret, og havde så havde roet ud til mig næste formiddag og ikke kunnet
få liv i mig og hentede derfor doktoren.
Med en stor klump i halsen forsøgte jeg at
udtrykke min taknemmelighed for deres hjælp og omtanke og alt det besvær for en
komplet fremmed. De virkede nærmest generte og sagde, at det ikke var noget at
tænke på.--------- Jeg stod op og vinkede og forsatte med at udtrykke min
taknemmelighed og kærlighed osv., til både dem og deres land generelt, og
opdagede først da, at jeg var splitternøgen !!!
Næste dag kom Enrico og doktoren tilbage og
jeg var da oppe i cockpittet, og lidt friskere. Vældig fornøjet med dette og
efter et grundigt eftersyn, fik jeg besked på, at Enrico ville hente mig næste dag
og bringe mig til lægens hus.
Og igen fik jeg frisk frugt og vand.
Jeg
blev hentet næste dag, hvor jeg var frisk, men stadig slap i betrækket. Da vi kom
til lægen, blev Enrico sendt i køkkenet og jeg fik den helt store undersøgelse,
og derefter en forelæsning om vigtigheden af en alsidig/varieret kost, med den
helt store gennemgang af nogle store plancher, han var stolt over at kunne
undervise mig i dette, så det tog nogen tid inden jeg nærmest tøvende fik
spurgt, hvad jeg fejlede; En virus, ikke noget, at jeg skulle bekymre mig
om…..
Jeg spiste den aften på Enrico's kraftige
opfordringer, det var umuligt at sige nej tak i hans hjem, og både han og
doktoren nægtede på det bestemteste at modtage nogen form for
betaling.
Jeg følte mig meget "lille" og taknemmelig
og forsøgte at forklare dem noget om; at tak kun er et fattigt ord, om de
forstod det, er jeg ikke sikker på, men de kunne ikke undgå at se, hvor
taknemmelig/rørt jeg var. |