|
26/04/01
Vinden er stabil og jeg har omkring 900 mil tilbage, under en trejdedel, og godt
det samme, det er ved at være lidt "trivielt". Det er dog stadig en fantastisk
følelse, det at sejle på livet løs. Man står op, når man vågner og gør alle de
ting, man skal i løbet af dagen - ikke meget må jeg sige, ud over at holde sig
selv i live, spise lidt osv. og så ellers bare sejle og sejle og sejle og sejle
og sejle.
Der er utroligt meget vand på denne jord og den eneste måde, det kan gå
virkeligt op for en, hvor meget der er, tror jeg, er ved at prøve at være her
selv. Jeg ved det i hvert fald nu. For S…. hvor er der meget vand herude.
Jeg mistede endnu en krog/forfang, det er godt, at det er de hjemmelavede
forfang ellers ville det efterhånden være dyrt det her. Jeg har efterhånden lyst
til at fiske med wire, jeg vil gerne se, hvad det er for nogle størrelser, der
kan knække 50 kilos liner så let.
Jeg er - og jeg ved, at jeg før har sagt det, så enormt glad for min vindpilot.
Den styrer døgn efter døgn og ja faktisk - uge efter uge. Jeg har ikke rørt
vindpiloten i 17 dage, og det eneste jeg har gjort ved båden eller sejlene, er,
at jeg har haft dem rebet ned for vel en uges tid siden. Jeg er bare passager
ombord på Trojka og det har jeg det helt fint med.
30/04/01
Så er der 540 mil tilbage, vinden forsvandt i forgårs, og jeg har drevet lidt
rundt. Mit rulle-forsejl gik "løs" i toppen, så jeg måtte en tur op i masten.
Det er muligt med mastetrin, men ingen fornøjelse her ude til havs, det er helt
sikkert. Det gyngede helt vildt og jeg havde meget svært ved at holde mig fast
deroppe og troede flere gange, at NU ryger jeg i vandet, men det gik.
Jeg har utroligt nok stadig olie på kogeapparatet. I morges lavede jeg
pandekager, jeg er vild med peanutbutter på pandekager og jeg lavede nok, så jeg
skal også have det til aftensmad.
Jeg har fået besøg af en af de små svaler. Den hænger med næbbet, men vil gerne
spise havregrød. Jeg havde noget stående fra i går morges. Den ser ikke ud til
at være skadet eller syg, men vil gerne ligge i forpitten, så det får den lov
til.
01/05/01
Jeg havde 5 store flyvefisk i cockpittet i morges og besluttede mig for at spise
et par stykker rå, glem det,- de smager af H…… til rå. Så tog jeg den største og
gravede en kæmpekrog (100 mm.) ind i den, bandt en 50 kg. snøre i den og smed
den ud, fem minutter senere sprang snøren, nu har jeg kun mindre tre-kroge
tilbage.
Jeg gav "Pedro", (det er svalen) en af flyvefiskene, men det ser ikke ud til, at
den ved, hvad den skal stille op med den. Jeg har ellers snittet lidt i fisken,
men den vil nok hellere have lidt gryn, så det får den, når bare jeg ikke skal
til at koge havregrød, så går det nok.
Klokken er 18:30 og min GPS siger, at der er 422 mil tilbage, og den mener at
med den nuværende fart, så ankommer jeg om 99,35 timer til Hiva Oa.
Jeg vågnede ved tre tiden, ved at jeg kunne høre en motor, meget tæt på!!! Og
lige for snuden af Trojka, bare 150 meter væk, passerede bagenden af et
containerskib. De så mig åbenbart ikke, jeg har ingen lys på, men burde kunne
ses på radaren, hvis den altså er tændt, stof til eftertanke, hhhmmm.
Det fejrede jeg ved, midt om natten at koge god gammeldags kaffe, normalt
drikker jeg altid pulverkaffe, men jeg syntes, at der var en god grund til at
fejre DET, og jeg sad oppe i cockpittet i en times tid og nød livet, da jeg lå i
køjen igen, faldt jeg straks i søvn. |