|
12/03/01
Dagen startede ret skidt. Jeg var ved at hale storsejl op, og cockpittet var
fyldt med alle linerne, der jo er ført tilbage. Jeg snublede i en tamp og faldt
næsten overbord, men landede på en af de stænger, der udgør rækværket rundt om
båden, lige på brystkassen. Det gjorde ikke utroligt ondt, men ondt nok, og jeg
brækkede et ribben i venstre side. Grunden til at jeg er så sikker på det, er at
det ene stykke af ribbenet sad fast bag stumpen, altså under, og jeg havde en
bule indad, jeg havde smerter fra musklen på ryggen (?), men ikke noget
synderligt fra selve bruddet. Jeg lagde mig i køjen. Ovenover den har jeg et rør
og jeg ville trække mig selv op i venstre arm og dermed få knoglen på plads, og
efter nogle forsøg lykkedes det, at få det skubbet på plads så nogenlunde. Det
er stadig synligt, men i det mindste slap jeg godt fra det. Det kunne i værste
fald have gået udover lungen. Det er ret "ømt" og jeg kan ikke trække med
venstre arm. Jeg ved, at der er ikke noget at gøre, så jeg har ikke overvejet at
vende rundt og tage på hospital, jeg har ellers forsikring.
15/03/01
Det forsatte med ringe eller ingen vind frem til den 15 altså i dag, hvor jeg
nok befinder mig i Doldrummen. Jeg har på fire døgn kun sejlet 220 mil.
Egentligt ganske godt, da Trojka altså sejler, selv på den letteste brise. Men
det sidste døgns tid har der været absolut vindstille, og alt afhænger af
strømmen.
Jeg har lavet alt det, jeg har drømt om, jeg ville, hvis jeg nogensinde skulle
sidde på et plant hav uden vind - bare træls med det ribben - alt skal gøres
lidt forsigtigt, fisket med pilk og ikke fanget noget og ellers bare nydt det,
men nu vil jeg altså gerne have lidt vind, så jeg går sydover næste gang, jeg
får en brise, for at finde lidt mere vind - forhåbentligt, ifølge den sidste
position jeg har på Doldrumen, skulle jeg ned til 3 grader nord for at være ude
af den, og gode råd siger, at man skal faktisk så langt mod syd som syd 8
grader. Men jeg vil heller ikke for tæt på Columbia's kyst, så jeg svinger måske
lidt mod vest når jeg kommer derned af.
Lige syd for den lille ø Isla Malpelo fandt jeg lidt vind. Den er sydvestlig og
jeg er på styrbords kryds, men sejler kun omkring 2 k/t., så hvis ikke vinden
tager sig sammen, tager det mange dage, før jeg er på Galapagos.
Der sidder en radarvagt fra søværnet på Isla Marpelo, han kaldte mig på radioen
og vi havde en længere snak.
16/03/01
Kl. er 21:00 og jeg har efter 5 døgn kun sejlet 389 mil. Min fart ligger lige nu
på 2,3 k/t. Jeg har brugt det meste af dagen på at ligge ude på fordækket og
nyde livet og læse lidt og sove lidt og glo lidt.
Stillehavet er helt utroligt. Al min sejlads hidtil (i Atlanterhavet) har
nærmest altid været ukomfortabelt, for megen vind og sø, men her kan jeg ikke
klage, det går ikke stærkt, men for helvede da, hvor er det skønt, når båden
bare glider hen over et totalt fladt hav og der blæser en stille brise, der
bærer sejlene, så jeg kan lægge i skyggen og flyde ud og dagdrømme, livet er
skønt og helt behageligt, når altså bare jeg kan finde en stilling, hvor jeg kan
glemme ribbenene. |