Side 60

Ååh hjælp den pige gør mig vanvittig af glæde, når jeg ser hendes emails.

Hi John

OH MY GOD!!!!!! I love you. Your letters made me feel amazing. You did not sound fucked at all; you sounded completely lucid. I share the same feelings in every respect. I need to see you.

I got the photos developed, so at least I can see your face. You look great. There are some good ones of the boat too.

I only have a moment to write here. David and Alex are waiting for me outside to go shopping. Looks like we are now transiting on Sunday, Saturday was totally booked. I will be heartbroken if I dont see you before you set sail.

It scares me when you say you have mixed feelings because it makes me think I will never see you again and that it was all just a dream. Being with you is so real. I want to share everything with you even if I have to wait forever.

I love hearing from you and hope to see you in a few days. Keep me posted, my love,

Nat



Ååh, det går galt det her, jeg tænker ikke rationalt mere. Jeg er fortabt og forelsket, som jeg aldrig har prøvet det før. Og rundt på gulvet.

Min båd er for lille til to, selv om viljen er der, er det simpelthen umuligt, jeg er så fortabt i hende, at jeg ikke engang ville byde hende det og turde heller ikke tage ansvaret for hende, er det noget andet noget med negre? Åbenbart!

På min nye ankerplads ligger også Helena two, Bruno og Helena, et schweitsisk par, jeg har mødt flere gange. De har været 7 mdr. i Colon og de kaldte straks, krogen havde fået fast; Kom over, aftensmaden er klar.
De fortalte mig at Atlantis, en anden schweitsisk båd, havde mistet begge master og fået et hul i skroget under transit i den allerførste sluse. Og det skyldes, at den bugsérbåd de var bundet på siden af, mistede den bagerste line til land og drev i strømmen fremover, og så drejede de begge rundt og Atlantis kom ind under bagenden på det containerskib, der lå foran og hele riggen faldt ned over begge både. Ingen blev gudskelov ramt eller kom til skade.
Hvis bare føreren af bugsérbåden havde været på broen, kunne han med sin svingbare propel og hans 3000 hestekræfter havde reddet situationen, han sad bare og drak kaffe nedenunder.
En repræsentant fra kanalkompagniet kom og skrev papirerne, og sagde at de tog det fulde ansvar, og det ville også være svært at komme udenom, skulle man tro.

Til Side 61

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22