|
07/06/01
Vi var oppe på et Maritime kontor sammen med Patrick, der beskæftiger de sig med
at klassificere både. Det er selvfølgelig et fransk system, og det afgør hvor
man er tilladt at sejle, og det gav lille Trojka problemer. Ifølge tabellerne
kan hun slet ikke krydse oceaner. Jeg skulle måske have vidst det, før jeg tog
hjemmefra.
I morgen vil de komme og lave et eftersyn, for at se om de kan dispensere,
ellers vil han ikke købe båden, da det så ikke er muligt for ham at sejle til
f.eks. Tuamotos.
Patrick spurgte, hvilken religion vi tilhørte, jeg sagde, at jeg var muslim, han
er træls og stiller trælse spørgsmål.
Derefter tog vi tilbage til huset og ringede til en skibshandler, den eneste der
findes på Tahiti; Daniel, jeg tog ud til marinaen for at mødes med ham.
Natalie tog ind til byen for at ordne forskellige ting på vores huskeseddel, den
ser ikke ud til at blive mindre, der er hele tiden nye ting, der skal på.
Samtalen med Daniel var ikke for opløftende, han køber ikke både, men vil tage
den i kommission oppe på land bl.a bl.a bl.a.
Jeg håber, at eftersynet i morgen løser alle problemer, men tror det ikke.
Fransk system er ikke fleksibelt, vi kender det jo fra EU (bl.a. banan og agurk
regulativet.)
08/06/00
Vi festede sammen med nogle lokale, og jeg brændte Patrick af, jeg havde en
aftale med ham klokken 8:30, men jeg orkede bare ikke at høre på ham.
Jeg talte med ham senere på telefonen og gav ham en gang øregas, jeg er nødt til
at tage mig sammen, han er jo en potentiel køber, men han er sgu træls.
Jeg har vist båden frem til flere, det ser ud til at være for dyrt for alle,
eller de vil have båden klassificeret i første klasse og det er åbenbart pga.
størelsen umuligt, dvs. at de franske myndigheder ikke vil tillade båden at
forlade kysten mere end 50 mil….
Gary's kone skulle jo være ankommet i går aftes, så vi tog derud, og det var
hun. Vi drak kaffe og talte lidt og så tog Nat. og jeg over på Trojka for at
vise den frem til endnu en interesseret franskmand, som vil ringe tilbage i
morgen vedr. en sejltur.
Jeg er ved at overveje at sætte den på land. Det koster desværre bare en
"formue", men ville give mig en lille "tryghed", at have den der i et par
måneder, så kunne jeg jo komme tilbage og forsætte hvis………………
Og ellers, finde via Internettet - en tosset ung dansker, der for små penge
ville forsætte turen, båden har i hvert fald bevist, at den kan gøre det.
Vi er ved at få rejsefeber og alt er efterhånden ved at være arrangeret både her
og i Canada, med familien og overnatningsmuligheder osv.
Jeg har et par gange været ved at få kolde fødder. Nogle gange syntes jeg, ja,
jeg aner for det meste ikke, hvad det er, men jeg tvivler nogle gange, for så
næste minut ikke være i tvivl overhovedet. Jeg ville nogle gange ønske, at kunne
tage turen igennem resten af Stillehavet og arbejde nogen tid i New Zealand
eller Australien, oplevelsen trækker enormt.
Og vi har været helt oppe et par gange på grund af det. Nat. er ved at være
bange for, om jeg i sidste sekund trækker mig tilbage, billetterne er købt,
hendes mor har købt billetter til os til Hawaii og alt er arrangeret. Nogle
gange gør ventetiden mig "skør", jeg ville ønske, at jeg ikke følte, at jeg har
valget.
Natalie er fantastisk, jeg har aldrig kendt en pige som hende, vi fungerer
sammen på alle måder og har utrolig megen "glæde" af hinanden.
Hun vil betale i hoved og R.. for mig, og gør det faktisk også. |