|
13/02/01
Jeg fik en solcelle af Oliver, der er fransk-canadier, samt noget værktøj til at
skære/hugge i træ, han er en kunster, der laver skulpturer i træ, men indtil nu
har han levet af at arbejde offshore på boreplatforme og tager i morgen på sin
sidste tur til Algeriet, fem uger senere er han så pensionist.
Han har købt sig noget land i Brasilien og vil bygge sig en lille bungalow i
naturmaterialer, palmeblade osv. og vil leve der, tildels i sin båd, jeg håber,
at jeg senere kan besøge ham der.
14/02/01
Willy havde fået en transit på fredag, men har nu lavet den om til lørdag, så
han er sikker på, at jeg er tilbage, da jeg tager med Franz torsdag og man ved
aldrig, om man tager en eller to dage om turen.
Og så må jeg hellere selv se at få bestilt en dato, før folk tror, at jeg har
slået mig ned her som lineholder. Der er faktisk en svensker her, som er sur på
mig. Han har været her i 9 måneder og mener, at jeg stjæler arbejdet fra ham,
han tager sig betalt for det og er sur, fordi at jeg gør det gratis, han siger,
at det skal man kun gøre en gang.
Det var nærmest rørende at se, hvor mange der var mødt op til en lille tysk
piges fødselsdag, der er jo selvfølgelig ingen familie omkring, så man indbyder
så de andre børnefamilier, men vi var en hel flok singlesejlere, og par uden
børn der hver især havde fundet på at købe gave og gå til børnefødselsdag. Det
var sjovt, og pigen blev i hvert fald ikke snydt dette år. Jeg har ikke spist
kage siden juli, hvor jeg forlod Danmark og nød det.
Vi sad i græsset under palmerne indtil den første kokosnød hamrede ned i
kagefadet, så flyttede vi os lidt.
Det her øldrikkeri er nærmest ved at tage overhånd, der er for mange der giver
runder og vi endte med at sidde på Chris's båd; Colonels lady til kl.04:00.
Chris der er amerikansk ex. marine Colonel, er faktisk halvt dansk (far) og
tysk. Og hedder egentligt Wayne Christensen.
Turen med Frantz på hans Katamaran, som skulle være min fjerde, blev kun til tre
og en halv. Midtvejs lød der et skrald fra motoren, og jeg kunne konstatere, at
kam-remmen var røget. Frantz havde strammet den dagen før, åbenbart for meget og
han var så "nærig", at han ikke skiftede den, selvom han havde en anden.
Kam-remmen driver knastakslen, så ventilerne åbner og lukker rigtigt i forhold
til krumtappen/stemplerne. Nu er det sådan at på de fleste nyere, hvis ikke alle
moderne motorer, sker der ikke noget, når ventilerne lige pludselig står stille
og krumtappen roterer videre, men på denne skide Yanmar hamrede stemplerne imod
ventilerne og lavede hul i to stempler, bøjede to ventiler og tre vippearme og
slog et stykke af knastakslen og ødelagde to ventil-foringer.
Motoren var netop blevet renoveret på Trinidad, så Franz var forståeligt noget
ked af det, da jeg nærmest afsagde dødsdommen. Motorkonstruktionen er den
værste, jeg nogensinde har set, det er en diesel udenbords motor, tre cylindere,
den har ingen topstykke og for at komme til ventilerne, må man trække krumtappen
og stempler ud. Hvordan man her skal kunne udskifte ventil forringer og slibe
ventilsæder, er mig en gåde, alt skal gøres med specialværktøj og er utroligt
bøvlet.
Vi efterlod Frantz og han vil så låne en motor, så han kan komme ud af kanalen.
Han får en bøde for at være skyld i en afbrudt transit på 265 US$ og de vil have
150 US$ pr dag, for at ligge for anker.
Reservedele skal komme fra USA, og jeg tror ikke, det er rentabelt og regner
med, at han køber en anden motor og IKKE en Yanmar…. |