|
20/05/01
Jeg har drevet rundt siden, jeg tog motoren af. Jeg har et par gange troet, at
nu skal jeg til at sejle og har sat sejl - og hver gang blevet snydt. Benet ser
faktisk ikke værst ud, måske skyldes det, at jeg nu endelig kan holde det i ro.
Skøn morgen i Stillehavet
Se så at få den lampe slukket - solen er sgu da oppe.
Jeg brugte noget af eftermiddagen til at pilke, og efter et par timer havde jeg
bid, men uheldigvis var det en Barracuda og dem skal man ikke spise, har jeg
fået at vide. Der skulle være en større chance/risiko for at få den frygtede
sygdom, fordi den æder alle andre småfisk, og specielt dem der lever på revet,
skulle være farlige. Efter endnu en times tid fik jeg en tunfisk; en på 5 kilo,
så det var bare perfekt. Jeg spiste noget rå og resten kogt sammen med ris. Jeg
har efterhånden fået smag for kogt fisk, noget jeg tidligere aldrig spiste,
medmindre det var min mors kogt torsk.
21/05/01
Jamen nu vil jeg altså gerne have lidt vind, det sidste døgn har givet mig SYV
MIL, (en gennemsnitshastighed på 0,2692307 knob i timen) med den fart er jeg
fremme om 105 dage, så skal jeg vist til at rationere lidt kraftig, jeg har
indkøbt til 20 dage og regnet med 7 til 10 dages sejlads.
Der er tilpas nok bølgegang til, at jeg ikke kan have sejl oppe, uden at de
slår. Mange gange kommer der en brise, så skynder jeg mig at få sejl op, og med
det samme de er oppe, er vinden væk og de må ned igen. Jeg tror, at der er
nogen, der driver gæk med mig. Det var rigtig træls i nat, jeg sover nu bedst,
når Trojka sejler, så vågner jeg sjældent, men sidste nat vågnede jeg hele tiden
og satte sejl, jeg ved ikke hvor mange gange, blot for at tage dem ned et par
minutter senere (læs = når jeg havde lagt mig).
Jeg ville ellers meget gerne havde gjort turen på 8 dage, da jeg så kunne have
mødt Nat's mor, hun rejser hjem d. 27. om morgenen.
22/05/01
Havde jeg haft lidt mere erfaring som sejler, da jeg forlod Danmark, havde jeg
medbragt en spiler, men det skyldes min manglende erfaring og ingen kendskab til
Stillehavet, men bare navnet er i sig selv et "hint" om, hvordan det er.
Den mest "besværlige" sejlads jeg ved, til er "let vinds" sejlads, og 90 procent
af tiden i Stillehavet har været sådan.
Enhver kan sejle i masser af vind, men efter jeg er kommet ud i Stillehavet, har
jeg lært endnu mere om trimning af sejl og båd. Jeg har efterhånden fået det
perfektioneret så meget, at jeg nu flytter rundt med vægt (vanddunke) for at få
den " perfekte trim ", det er bare en træls måde at sejle på, da man skal være
over sit skib hele tiden, for at få den til at sejle optimalt, lette vinde
skifter også en del. Jeg er mere til hård vind og et par reb i sejlene, da er
båden S…. stabil og sejler af sig selv i ugevis. Så er jeg tilbage i den rolle,
som jeg holder mest af, bare en passager, der kun af og til kontrollerer om alt
er vel. Men jeg har lært meget på under et år, jeg var vel også ligesom tvunget
til det. Jeg har sejlet omkring to have fuld af sømil, og det svarer vel til ti
års sejlads hjemme. Det er vel de færreste, der sejler 1400 mil eller mere om
året, og de går jo ikke ud, når det er kuling eller mere, og jeg har jo prøvet
hele repetoiret, det er man jo ligesom nødt til, når man er derude.
Men letvinds sejlads kræver tålmodighed, og det er ikke min stærkeste side. Det
sidste døgn har givet mig 65 mil, en gennemsnits fart på 2,8 mil/timen. Jeg har
i perioder været nødt til at sejle på autopiloten, da der simpelthen ikke har
været nok vind til min Windpilot, og ikke et anklagende ord om Windpiloten, den
er simpelthen fantastisk, men når båden sejler under 2,5 knob, kan den altså
ikke styre. Lille Trojka er som et blad på vandet, jeg sejler hende helt ned til
en knobs vind, hvem kan gøre det? Alle andre herude starter motoren, når vinden
falder til under 10 knob. Men det er som at løbe med et råddent æg mellem
tænderne, det er muligt, men F…… træls……… |
