Side 25

10/11/00 Amfi, Gran Canaria, Spanien

Jeg sejlede de ca. 50 mil ned til Amfi og hele tiden styrede min nye Windpilot. Det er simpelthen så let det kan blive, overhovedet ingen bøvl.

12/11/00 Arguineguin, Gran Canaria, Spanien

I Arguineguin mødte jeg igen Jens og vi havde et par herlige dage i selskab med en englænder. Vi spiste frikadeller på en dansk bar og legede faktisk "turister" i et par dage, med diskos/pub besøg, lå på stranden osv. Men efter det, havde vi begge fået nok, alle turister på Gran Canaria er hernede syd på øen på grund af det meget bedre klima, og alt her drejer sig om og for turisme.

Min lunch er vist gået op i røg    Lunch i havn
Min lunch er vist gået op i røg   Lunch i havn

Jens og jeg var i vandet, og rensede sammen begge bådes skrog.

Jeg sejlede mod Cap Verde d. 16/11/00
- en tur på 850 sømil og turen skulle tage en ca. 7 dage, hvis jeg kunne få en rimelig vind. Jeg fik mere end det, det skulle vise sig at blive min hidtil mest ubekvemme tur.
Jeg havde konstant 6-7 Beaufort og søen var tillige utroligt urolig og lille Trojka blev kastet rundt hele tiden. Jeg er helt vild med min nye Windpilot, jeg satte den til at styre lige uden for havnen på Gran Canaria og slog den fra 6 dage efter ved anløb i Sao Vienciente. Den styrede helt uden bøvl og indblanding hele turen, jeg rørte den to gange, fordi vinden havde ændret sig en smule, og jeg er mere end lykkelig for den. Jeg tror, at havde jeg haft Ullermaticen, havde jeg nok sejlet båden op på Afrikas kyst og taget toget hjem, jeg havde ikke haft overskud til at "bøvle" med styringen.
På de 6 dage kogte jeg ris to gange, og resten af tiden levede jeg af kiks og brød, det hoppede og dansede sådan, at det var umuligt og farligt at koge vand. Bare det at smøre en mad er et større kunststykke, man skal holde fast på ALT og alligevel ender det med, at noget går på dørken, jeg havde en halv med kalveleverpølse siddende på væggen og kunne ikke finde den!!!

På min fødselsdag d. 19. nov. fik jeg uventet en fødselsdagsgave, det regnede hele dagen med rødt sand, jeg passerede da Sahara.

Jeg hørte på Gary's ssb kanal om mange, der havde skader lige fra brækkede bomme, flængede storsejl til sprængte bagstag. Louis mistede genuaen, da hans ophal sprang, hans generator "stod af " og hans motorophæng brækkede.

Jeg har ikke nogen SSB radio, bare en lille Sony worldreciver, så jeg kan blot lytte med. Mange checker ind og giver deres positioner og får så vejrudsigter og gode råd om, måske at ændre kursen for at finde bedre vind eller undgå dårligt vejr. Jeg har brugt det meget og vil under den næste crossing, lytte med på Herbs kanal der dækker den del af Atlanten. Der findes mange kanaler som dem, og de bliver drevet, helt ulønnet af radioamatører eller som Gary, folk der selv sejler rundt.
Under turen havde jeg en mindre utæthed, den første nat gav den knap en halv til en liter vand, det lyder ikke af meget, men når det er lige ind i sengen, er det nok. Under resten af turen måtte jeg sove på gulvet med hynder og tæppe, da madrassen og dyne m.m. var drivvådt og vandet forsatte konstant, det skyldes de store bølger som løber hen over dækket, et problem jeg må gøre noget ved på Cap Verde.

Jeg prøvede at tørre madrassen, men fik store bølger ind over hækken. Fotoet er taget nogle sekunder før jeg løb indendøre, og blev ramt af en mega bølge.
Jeg prøvede at tørre madrassen, men fik store bølger ind over hækken.
Fotoet er taget nogle sekunder før jeg løb indendøre, og blev ramt af en mega bølge.

Til Side 26

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22