|
Det var mens den danske sommer gik amok - hele måneden lå temperaturen
omkring 25 gr. cel. Oplevelsen af en koncentreret undervisning og sejlads
i to dejlige både, hvor vi også "boede", krydret med masser af social
samvær med kursister fra hele landet, holdarbejde, fælles madlavning
osv. under styring af de to skippere Niels og Ann - gjorde at jeg fik
endnu mere lyst til at sejle og lærte enormt meget, som jeg gik lige ud og
brugte.
Det morer mig, at når jeg gør forskellige
manøvrer eller ting, stadig husker Ann's eller Niels's nøjagtige ord, som om at
jeg stadig udfører noget, som jeg ikke har en klap forstand på, men bare gør det,
som jeg har fået besked på.
Ugen fik alt for hurtigt ende (jeg vendte
senere på året tilbage for at tage VHF-kurset) og snart var jeg på vej
sydover med knap så mange waypoints, men sejlede kun få sømil før jeg ankrede op
for natten. Min plan var at se på Waldemar Slots bådudstilling og Svend
Billesbølle's båd specielt. (Mit store forbillede, det er nærmest ham og hans
bøgers "skyld", at jeg er her.)
Efter at have fortøjet ved den lille bro
om morgenen, fandt jeg Svends båd udenfor. Jeg brugte det meste af et par timer
på at se på den, og genoplevede nærmest hans bøger, da jeg "genså" f.eks.
reparationer, som jeg havde læst om, billeder fra hans bøger osv. Jeg tog videre
uden at se andet, jeg kom kun for at se hans båd og ville ønske, at de havde
opbevaret den indendørs, (og så ville jeg også have set noget af det andet, have
betalt) så ville den holde længere, det er sørgeligt at se den forfalde, når
man kender dens baggrund.
Føj og skam på jer.
Jeg kom ind i den forkerte sluse i
Kielerkanalen, lige i røven på en mega stor tanker - og oppe i tårnet kunne man
næsten ikke få øje på Trojka bag tankeren.
Den lille der (?), han måtte op og stå for at
se den; Den skal du ikke betale for i dag! Tysk service. Det var en anderledes
service, jeg fik 6 timer senere kl 02:30, da jeg blev stoppet; Lystfartøjer må
ikke sejle efter mørkets frembrud! Man lærer noget nyt hver dag i denne
branche, tænkte jeg, og slap også denne gang for at betale.
Jeg husker, at da jeg kom hjem, fortalte jeg om alle de nøgne mennesker, jeg
havde set sejle rundt. Hvad f….. er der galt med dem, siden de skal have
bukserne af for at kunne sejle? I dag kan jeg så tilføje, at det starter
med strømper og T-shirt og ender med bar røv. Måske er det noget med at
ens cockpit, når først man er ude på vandet, er lige så privat som ens
badeværelse er det derhjemme, eller en jagt på den totale frihed? Hvad
ved jeg. Jeg er nu selv medlem af klubben.
Jeg havde studeret søkort og tidevandstabellerne godt for at komme helskindet ud i Nordsøen, og havde da heller ikke
andet end fornøjelser, indtil jeg kom til Helgoland. Det havde blæst op til kuling og
lidt til, da jeg besluttede, at jeg ikke ville gå ind i havnen, men udnytte den
gode, sydvestenvind til at komme mod Esbjerg. Uden selvstyrer og efter 21
timers sejlads, lagde jeg til i havnen og gik direkte op og bestilte et Furlex
rulle-fok system. Jeg havde lovet mig selv i løbet af de 21 timer; at
aldrig mere ville jeg ud for at tage forsejl ned og op og ned og op, jeg ved ikke
hvor mange gange og så i en førerløs båd, der hopper rundt på må og få i bølgernes
magt, hvoraf en hel del af dem gik efter mig, og hvor har den gjort det hele
meget lettere.
Resten af sommeren gik med at sejle noget samtidig med, at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, hvorledes min situation var
pga. mit fortsatte kæresteri med Anne og en daglig kommen og gåen i deres hjem,
hvor jeg også overnattede mere og mere. Det var ved at være svært både at ville
blæse og have mel i munden og heller ikke rimeligt over for hende. Så da hun
endelig satte mig stolen for døren, var det vel en lettelse både for hende og
mig, og jeg kom så for alvor i gang med at sejle. Det var en god sommer og
eftersommer, jeg trak den faktisk helt hen i december, hvor vi havde orkan i
Esbjerg; efter en urolig nat, hvor jeg var om borde, først frivilligt - og lidt
senere var det umuligt, hvis man ville i land - flydebroer blev til flyvebroer.
En del erfaringer rigere og uden skader, kom hun ud af vandet den 5
dec.
Efter en dejlig jul med Anne og børn - hvor
vi igen ikke rigtigt havde fundet grænserne for vores videre forhold - hvor vi
forsatte, som vi plejede, kom det så til et endeligt brud nytårsaften, fordi jeg
bagefter forlod sengen, for lige at gå over for at se, om svogeren stadig
festede, men derfra tog jeg hjem til mig selv. Der følte Anne sig forståeligt
nok lidt misbrugt/svigtet næste morgen, da børnene så var hendes og satte da, "det endelige punktum." |