17/02/01
Lørdag morgen tog jeg så med Willy og vi havde en god tur. I de tre første
sluser var vi tre både bundet sammen midt i kanalen med liner ned til de to
yderste, og det gik fint.
Da vi kom til ankerpladsen, fik vi besked på, at der ikke var flere store skibe,
vi kunne gå med, så vi måtte ankre for natten. Vi havde Rudy, en af de lokale,
med som lineholder og han ville tage bussen hjem. Willy bad mig spørge Frantz,
der jo lå ved siden af os, om jeg måtte låne hans Dingy, da Willys var pakket
ned. Det måtte jeg gerne og jeg svømmede over og hentede den. Det er en lille
satans ustabil hjemmebygget plastsag med en 2,5 hk. motor. Med stort besvær fik
vi Rudy ned i den og han fik besked på at sidde stille, pludselig kom der en
bølge fra en bugserbåd og Rudy satte sig over i den samme side som jeg, vupti…
og så lå vi i vandet. Båden kæntrede, men kunne ikke synke, da den heldigvis var
synkefri, der er sådanne luftrum i den. Vi lå midt i kanalen og vandet var
dejligt varmt, det stod mig hurtigt klart, at Rudy ikke kunne svømme og jeg
havde svært ved at berolige og forklare ham, at han skulle tage den med ro, ikke
forsøge at komme op på båden, den lå jo med bunden i vejret og motoren med, men
hjælpe mig med at vende den.
Da vi lå der, fik jeg den gode ide, at fortælle ham om de krokodiller, vi havde
set den sidste aften, jeg lå for anker. Der var en flok, og flere af dem var fem
meter lange. Han blev skrækslagen og jeg tror ikke, at han "brøs" sig om
krokodiller, men nu gik det stærkt med at vende båden, vi kalder ham nu
"krokodille-Rudi", helten fra kanalen, der væltede med "gringoen".
Jeg har nu været igennem kanalen 5 gange, og de to gange kunne vi ikke gøre det
på en dag, men måtte overnatte undervejs. Så kaster man anker i Gatum søen, den
ligger midt i kanalen og er faktisk en dam, der er man omgivet af jungle og det
er vildt interessant at være der; man kan se krokodiller, aber og papegøjer, og
tukaner - det er dem med det enormt store gule næb og masser af gribbe -
ådselædere og dem med den store pose under næbbet, hva' er de nu de
hedder…..pelikaner, men den pose har de bare ikke
her???
18/02/01
Da piloten kom ombord på Willys båd sagde han; at vi skulle prøve noget, de
aldrig gjorde mere. Vi ville blive sluset fire yachts, to og to, alene igennem
de sidste tre sluser, der var ingen trafik den dag og de havde besluttet, at vi
ikke skulle ligge endnu en nat for anker, og for tiden har de overskud af vand i
dammen. Det gik hurtigt, og snart var vi på den anden side.
Da jeg gav Willy hånd og som den første sagde "velkommen i Paccific" (jeg er jo
ved at være vant til det) sagde han; at konen og han havde besluttet, at jeg
skulle have en motor af dem!!! En lille 2,5 hk. Mariner, perfekt til min lille
røde gummibåd. Du ror jo altid, og den ligger jo bare der til ingen verdens
nytte.
Den var helt ny, han havde knapt brugt den (kun brugt 15 liter benzin) før han
købte en større.
Motoren på gummibåden - fik jeg foræret af Willy, som tak for at
hjælpe ham gennem Kanalen.
Klargøring til transit, Panama Kanalen
Men der er da bare for vildt, at forære en motor væk, men jeg er
"Willy" glad for den….Og jeg har hele tiden villet have præsis den størrelse,
men de er dyre, jeg kan leve 2-3 måneder for, hvad de koster.
Da jeg kom tilbage til marinaen og ud til min gummibåd, som jeg havde fortøjret
til Olivers båd, manglede den ene åre, det er ærgerligt, ikke kun for pengene,
men også det faktum, at det sikkert vil blive svært eller umuligt at få fat på
en anden, da de er meget specielle. |