|
07/02/01
Testsejladsen er udsat til i morgen, en amerikaner vil ikke flytte sin båd!!!
Jeg talte med en nordmand, som jeg hidtil kun havde hørt om, hans båd må være
velsignet med held. De har to gange fundet folk, svømmende til søs!
Den første gang var det en neger, der var blevet opdaget ombord på et græsk skib
som blind passager, og de fandt ham 6 timer sejlads fra Gran Canaria, stærkt
forkommen og knapt i live, de havde givet ham en tromle med, som han så kunne
holde fast i, de tog ham med til Las Palma og fik kontakt med Bjørn Lyng, der er
en norsk mangemillionær, der ejer mange feriekomplekser på Gran Canaria. Han
"adopterede" ham og gav ham arbejde og han skal studere ved siden af, held i
uheld for ham, kan man vel sige.
Måneder senere undervejs fra Cap Verde mod Caribien, ca. halvvejs, fandt de en
mand til. Han var faldet ud af sin båd 18 timer før, da han blev ramt af bommen.
Da de fik ham op på siden, sagde han på klingende norsk; Det er fandeme da godt,
at det er en norsk båd. Han var så "overgearet" eller så lykkelig, at der gik to
timer, før de kunne tale med ham og få svar. Det var to timer før solnedgang og
han havde tænkt, at han ikke ville overleve endnu en nat i vandet. Han led meget
af vandmangel og havde slugt meget saltvand på grund af 4 meters bølger. Han fik
en voldsom diarre, da han fik vand og mad og han sov i seksten timer i streg.
Chancerne for at opdage en mand i vandet ude på havet er minimale, han var
blevet passeret af en fiskerbåd i halvtreds meters afstand og havde set flere
sejlbåde, så tæt, at han kunne se ansigterne på folkene omborde, men han kunne
ikke råbe dem op, da det var imod vinden. Han havde en fløjte, men den duede
ikke.
08/02/01
Vi havde problemer med at få den gamle skude ud af marinaen, den ligger sådan,
at en anden båd skal flytte sig/sejle ud, for at vi kan komme ud. Og det vil han
ikke - Jo i morgen, sagde han - en ældre amerikaner. Og Eric er så godhjertet,
så vi ventede til dagen efter, hvor jeg så spurgte konen derovre på den
amerikanske båd om; de var klar??? Hun var lige så stædig som manden og begyndte
at snakke om, at de ville være klar om eftermiddagen. Jeg sagde så rent ud, at
det ikke kunne være rigtigt, at man ikke kan forlade en marina, når man har lyst
og om vi måske skulle "forsøge at klemme os ud". Det var overhovedet ikke muligt
og var vel mest sagt i spøg. Manden havde hørt samtalen og kom springende op og
skreg; at han havde en pistol nede i båden og at han kunne skyde både mig og
lortebåden, så den sank. Nu har jeg aldrig været ret god til at trække mig
tilbage, faktisk tværtimod, jeg kan være ret så provokerende, så jeg fortalte
ham, at han havde set for mange John Wayne film og at vi har en alligator boende
nede i båden, så bare kom an.. og fik ham hidset sådan op, at andre amerikanere
kom springende for at trække ham i land igen, han havde totalt mistet
besindelsen, hvis han nogensinde har haft en.
Der var stor "palaver" på deres båd og senere sendte de et sendebud over for at
spørge, om jeg ville undskylde. Jeps, det med alligatoren passer ikke, men han
kan stadig "komme an" og vi vil stadig ud. Lidt efter kom han og to andre over
og undskyldte det med pistolen og ville give os en øl, hvis vi ville glemme det,
og de ville flytte båden med det samme.
Våben skal anmeldes og de bliver konfiskerede, så længe man er her i havnen og
har man ingen, skriver man under på dette, findes der så alligevel våben omborde
og politiet bliver indblandet, er der store problemer i vente, det var tydeligt,
at det var noget, de havde talt om.
Vi gik allesammen op til cafeteriet og fik en øl, men fjolset ville ikke sidde
ved samme bord som mig/os, så jeg "kørte" lidt på ham, men han anstrengte sig og
drak hurtigt ud og gik.
I guder - godt råd til mig selv og andre; køb aldrig en 66 års gammelt træskib,
der ikke er blevet passet i årevis.
Vi sejlede ud af havnen hen ved middagstid og planen var, at vi skulle sejle op
langs kysten og se på et par forskellige ankersteder. Eric, ejeren skal hjem til
Frankrig en måneds tid for at arbejde og ville gerne spare de 350 Us$, han giver
her i marinaen. Vi var fem ombord (Eric, Bart, David og Mette og så mig) og
skibet er en ketch-rigget gammel dame fra 1944, og standen kan slet ikke
beskrives, men vrag er passende.
Eric er typisk franskmand og enhver, der har set franske både og deres generelle
stand; altid med en masse småfejl og mangler, der som regel bare er " 5 min.
jobs" - ved at de tager ikke tingene så tungt. Han havde sagt, at der manglede
"et par" slæder, de plastikbeslag storsejlet kører i, og da de trak sejlet op,
viste det sig, at han mente; mere end hver anden, sejlet blafrede vildt og de
sidste sprang også, og sejlet rev sig halvvejs af bommen og endte i vandet.
For Klyver alene, sejlede vi igennem Breakwater molerne og sammen med motoren,
kunne vi holde 5 knob. Der sprang en saltvands-køleslange og vi fandt en ny. Men
vi måtte sænke farten, da vi tog så meget vand ind, at pumperne ikke kunne følge
med til at lænse det ud igen. Dernæst begyndte motoren at koge, og vi fyldte
mere vand på radiatoren. Motoren kølede ikke ned og vi måtte konstatere, at
saltvands-kølingen ikke virkede længere. Jeg måtte afmontere starteren for at
komme til lamellerne, som viste sig at være totalt mørnet væk, men vi havde en
ny. |