|
09/08/00 Cameret Sur Mer,
Frankrig
Da jeg ankom til Camaret Sur Mer i Frankrig, hvorfra jeg ville krydse
Biscayen, besluttede jeg mig for, at jeg ville vente så længe, det var
nødvendigt, jeg ville have den perfekte 5 døgns vejrudsigt!
Ifølge diverse bøger er de værste storme registrede fra midt aug. til
slutningen af september. Jeg ankom den 9. aug. og endte med at sejle den 16.
aug. Hver dag startede med, at jeg gik op og betalte 10 fr. for
vejrudsigten og gik ned på båden og oversatte den (fås kun på fransk). I
de første dage i fransk farvand satte jeg ikke de franske meteorologer
særligt højt, uretfærdigt viste det sig senere, når de lovede østlige
vinde og jeg tog ud, endte det altid med, at jeg måtte krydse i vestlige
vind, jeg troede, at ouest var øst. Det er vest!!!
Samme bøger siger også, at man ikke skal påbegynde en overfart, hvis
vinden er sydvest, da der så er fare for, at man kommer for langt ind i
Biscayen, men det var der, vinden var - dag efter dag.
Endelig kom den 16. aug.; Nordøstlig 3-4
Beaufort over de næste 5 døgn. Hurtigt fik jeg afregnet og slap fortøjningerne,
men allerede da jeg rundede hjørnet, så jeg, at vinden var i sydvest, men håbede/regnede så med, at den ville skifte.
På det første døgn tilbagelagde jeg ganske meget, faktisk 100 mil. Dag 2 aftog vinden, men stadig sydvest, nu kun ca. 2
Beaufort til vindstille. Efter 48 timer drev jeg rundt midt i
Biscayen.
Der var jeg også der, jeg hørte
vejrmeldingen. Jeg hader når vejrudsigten starter med stormvarsler, selv om
man ikke er i det område, hvor de melder storm, er man nu noget utålmodig, til de
kommer til det område, hvor man befinder sig, så man kan høre om den har nogle
følger der. Men denne dag startede de med at melde storm i Biscayen 10-11
Beaufort (25-32 m/sec. eller 48-63 knob) og så havde jeg allerede hørt
nok.
Jeg havde små 24 timer - ifølge en passerende coaster - inden stormen skulle
ramme midten af Biscayaen, og de var i fuld fart mod havn og han ville
råde mig til at komme ud af området, ønskede mig "en god tur" og bad mig
passe på.
Jeg besluttede mig for at bruge al den
benzin, jeg havde i håb om at komme ud af dens bane - vindstille som det var,
sejlede jeg på motor, mens jeg klargjorde båden, det var hurtigt overstået, og
resten af tiden blev brugt på at spise og sove og overveje, hvordan det ville
blive.
Jeg havde aldrig prøvet andet end kuling og
mente egentligt, at det var nok.
Det begyndte med at blæse op og jeg satte
sejl og krydsede på kurs 210 grader, som ville bringe mig til La Coruna. Ikke
længe efter måtte jeg rebe første gang og snart sejlede jeg, for det mindst
mulige sejlareal jeg kunne, kurs 210 gr.
En time efter måtte jeg overveje at løbe
med vinden, da søen havde rejst sig sådan, at båden faktisk stod stille, når den
ramte en bølge.
Min båd er så forstærket og vandtæt, at jeg
er overbevist om, at hvis jeg kommer i en situation, hvor jeg ikke kan sejle
længere, enten pga. vejret eller skader på båd eller simpelthen pga. mine
begrænsede evner, at jeg så blot går ned og lukker døren og venter til det er
ovre. |
