|
At det er vigtigt at læse sine
tidevandstabeller og strøm-atlas når man færdes i den Engelske kanal og sydover
går op for en, hvis ikke før, så i hvert fald første gang man prøver at gå imod
strømmen. Nogle steder er der op til 7 - 8 knobs strøm, så den rigtige timing er
afgørende for, om man får en hel masse "gratis" mil eller sit livs værste
mareridt. Steder som The Alderny Race langs de Engelske kanaløer kan varmt
anbefales, men husk timingen er altafgørende. (og når først man har prøvet at se
forskellen på høj- og lavvande i en havn, op til 11 meter, forstår man nemmere de
kræfter og den magt der er i vandet, og hvor meget vand det egentligt er, der
flyttes frem og tilbage).
Efterhånden som varmen stiger, er der også
mere og mere tåge. Den værste tåge jeg mødte, var undervejs til L.Aber Wrac i
Frankrig. Jeg passerede om aftenen Aldernay, engelsk kanalø og straks om
morgenen var der tyk tåge, i perioder så tæt, at jeg knap kunne se forsejlet, det
varede ikke længe, så havde jeg heller ikke behov for det, da vinden lagde sig
totalt. Jeg kørte så på motor, da det er en udenbords motor, kunne jeg ikke
længere lytte, om der kom andre skibe. Jeg stoppede dog af og til motoren og
lyttede, jeg troede hele tiden, at når først solen rigtig får magt, så forsvinder
det, men nej. Efter 10 timers sejllads, hvor under jeg bl.a. passerede en færge i
en halv mils afstand og adskillige fiskerbåde, havde jeg fået nok.
Det er meget anstrengende at sejle i tåge,
da man hele tiden er anspændt og bruger alle sine sanser.
Den nærmeste havn var så L.Aber Wrac,
indsejlingen så lidt "tricky" ud på kortet, så jeg besluttede at bruge Mark-funktionen på min GPS. Når man trykker
på Mark-knappen gemmer GPS'en positionen og
man kan så senere gå tilbage til den sidst kendte "sikre" position. Jeg måtte
tilbage to gange, første gang faldt dybden til 2 meter og anden gang lå der
pludselig fiskenet og garn, hvor sejlrenden burde være, det er rigtig svært at
sejle efter kompas og så sejle så langsomt.
At sove er en kalkuleret risiko (specielt
hvis ens vindstyrer er "ustabil").
Ifølge Int. Lov om skibsfart (COLREG) skal
der altid være udkik på skibe, men når man sejler alene, er man jo nødt til at
sove, om det er lovligt eller ej, og man sejler selvfølgelig videre imens. Jeg
plejede altid at sove en halv time og så op og kikke rundt og hurtigt ned igen.
Ned igennem den Engelske kanal måtte jeg revidere den taktik lidt efter at
have set, hvor hurtigt færgerne sejler. Fra der hvor de kun lige kan skimtes i
horisonten, og til de har passeret, tager mindre end 15 min., så når jeg sejler i
trafikerede farvande, sover jeg nu kun 15 min. af gangen, hvorimod når jeg sejler
passager, sover jeg til jeg vågner - og indtil nu har jeg da overlevet. Jeg ved, at
når jeg sover, er der skibe der passerer mig, men sandt at sige satser/stoler jeg
på, at de har udkik. Når det bliver mørkt om aftenen, går jeg til ro, tager alt
tøjet af, således, at når jeg er oppe for at kikke, skynder jeg mig ned i den
varme seng og falder straks i søvn. Jeg ved af erfaring, at når jeg sover i
bidder af halve timer i flere døgn, kan jeg ikke længere vågne ved et alm.
vækkeur, så derfor har jeg monteret et 2 timers værk fra en tørretumbler, der
starter et horn, det sjove er, at når det er morgen, kan jeg faktisk ikke huske
ret meget om de gange, jeg har været oppe i cockpittet, men føler at jeg har
sovet i et stræk.
Og under alle mine passager sover jeg hele
natten - lige til jeg vågner, selvom det selvfølgelig er en falsk
tryghedsfølelse jeg har, fordi jeg endnu ikke er blevet påsejlet... Jeg har
faktisk læst, at teoretisk set skal man krydse Atlanterhavet konstant i 80 år
før man vil blive sejlet ned, så hvis bare de første fem år…….
Hurra - jeg har siden fundet ud af, at ved
at sætte to 30 liters dunke op ved siden af kahytten i bagbordsside, er det nu
muligt at sejle på styrbords kryds og stadig kunne sove/ligge i min
seng. |