Side 71

31/03/01

Nat og jeg nyder at "vade" rundt, sidde og drikke colaer og snakke, spille pool, men om aftenen er det som regel "party time". Vi har en "stamcafe" og vi danser hver aften og har det sjovt.

I morgen tidlig sejler Beacon til Isla Isabella, og vil blive der en uges tid. Jeg har besluttet mig for at sejle direkte til Marquasas for at få et forspring. Der er 3300 mil og hvis jeg har rimeligt med vind, skulle det ikke tage mere end 30-35 dage, men er der ringe eller ingen vind, kan det tage 60-70 dage. Hvis jeg skal bruge så meget tid (say mere end 30 dage) så ser jeg ikke Nat. på Hiva-Oa, for da vil Beacon være fortsat. Det betyder, at så skal jeg bare bunkre vand og proviant og forsætte til Tahiti, sejt tror jeg, efter måske 30-60 dage alene til søs, men længslen efter at være sammen med Nat. vil helt sikkert være større.

Vi gik på bar tidligt på eftermiddagen og spillede pool og drak masser af øl, det er sjovt, Nat har det nøjagtigt som jeg, når bare vi ikke blander øl med andet, kan vi begge holde den gående i dagevis. Vi havde en fantastisk sjov eftermiddag og en endnu sjovere aften. Hele aftenen gik med at tæve alle andre i firemands pool, vi er et godt par.

02/04/01

Nat. lavede pandekager og Staycy kom over for at sige farvel. Jeg fik et lift af hende, da Beacon ved 8 tiden tog afsted.
Så er jeg helt alene igen, og hvorfor er det så træls?????

Jeg afventer en pengeoverførsel og handler grøntsager og proviant. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke køber ret meget proviant, men vil mest leve af ris og pasta. Jeg har ret meget og skal til at få det brugt. Båden vil blive solgt eller opstaldet på Tahiti og derfra vil vi tage til Canada. Planen er, at jeg skal møde familien, vi skal bo der nogle dage - hos hendes forældre - og så tager vi et par måneder, hvor vi vil køre rundt i hendes firehjulstrækker og ud forske Canada sammen. Der er så meget Nat. vil vise mig, og så meget at se, er jeg sikker på. Nat.'s søster holder bryllup på Hawaii i aug., og vi tager måske i den forbindelse en tur til Danmark.

Jeg har ikke set ungerne i snart et år, tiden går stærkt, dårlig samvittighed så det basker……….

Jeg lånte penge af Guy og Bill, min pengeoverførsel trækker ud og jeg er flad. De er på samme båd som Staycy og David, de ankom i forgårs og inviterede straks på party, de havde to kæmpe tun og en grill. Vi tog senere på bar og havde en fantastisk fest og dansede hele natten. David er en Cool danser.

03/04/01

Jeg venter stadig på pengene, og må samtidigt holde lav profil. Port-kaptajnen har taget navnet på min båd, og i dag er jeg nødt til, ikke at opholde mig på båden, da jeg har set, at de har været her et par gange. Jeg må indrømme, at jeg ikke har tjekket ind og egentligt er her illegalt, og jeg tjekkede jo heller ikke ind i Wreck Bay.

Her i Acadamy Bay har jeg hørt om nogle, der må betale lidt over hundrede og halvtreds US$ og det vil jeg simpelthen ikke. Mit sidste stempel er fra Colon, der tjekkede jeg ud, før jeg tog turen igennem kanalen. Jeg er vist nødt til at tjekke ind på Hiva-Oa, Marqueasas, for at blive lidt up to date. Jeg håber, at det kan gøres uden alt for mange problemer, men det kræver vist en lille "hvid løgn" eller to……..

Til Side 72

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22