|
Og så var jeg på Internettet, der
var mange, der havde skrevet, og det tog lang tid at komme igennem dem alle,
Anne skriver; at hun ville gerne vide, hvad jeg tænkte derude på havet i alle de
dage, (hvorfor tror så mange mennesker; at det nærmest er en religiøs oplevelse,
at sejle over et hav, det er bare en masse vand, en fandens masse vand, noget
enhver med en rimelig båd kan gøre) og hun spurgte om; måske for sidste gang og
ville ønske, at jeg ville komme hjem for hendes skyld og "kæmpe " for hende og
børnene.
Jeg finder sådanne emails meget svære at besvare, da jeg ikke vil fornærme hende
eller sætte hende i "anden række", selvom det jo er, hvad jeg gør, men jeg
stopper ikke dette liv frivilligt, det er noget, man skal prøve, før man kan
sætte sig ind i, hvad det er. Det er utroligt svært/umuligt på nuværende
tidspunkt for mig, at forestille mig selv i Danmark, leve og gå på arbejde og
bruge så meget tid på at betale skat, kun høre negative nyheder i radioen og så
det lortevejr, nej jeg har nok bare ikke fået nok endnu.
Der er selvfølgelig også fordele ved at være i DK. Jeg ser bare kun ulemperne
lige nu. Men hvordan siger man det på en "pæn" måde, uden at være afvisende og
brænde alle broer bag sig, det er jo hende, der står med alt "bøvlet" (læs =
børnene). Måske er mit dilemma, at jeg prøver at blæse med mel i munden, og at
jeg ved det; Jeg er jo en egoist, det siger Anne.
Man kan angre nogle af de ting, man har gjort, men det går over med tiden.
Men det er tanken om det, man ikke har gjort, der vil plage en, resten af livet…
J.H.
Folk hernede er af hollandsk afstamning og taler papiamento, der er en blanding
af portugisisk og spansk, hollandsk og lidt engelsk. Avisen er også skrevet på
papiamento og det ser sjovt ud.
Man bliver fantastisk godt modtaget alle vegne hernede, alle hilser og smiler,
som var man gamle venner, selv på told- og immigrationskontorerne. Ofte bliver
man spurgt; om man har brug for hjælp og får uopfordret gode råd om; hvor det er
bedst at købe ind, hvad man skal se osv.
Alt er fantastisk rent og nymalet, de elsker farver og alle regnbuens farver er
brugt til at male husene med. Det er som et lille stykke af Europa, bare i et
tropisk klima.
Der er total forbud mod at ankre, man skal gå på Morring. Folk siger, at de
betaler mere for det, end de gjorde for at ligge i havnen i Las Palmas.
Prisniveauet er højt.
At dykke hernede er en stor oplevelse, der er et utroligt liv, skildpadder,
hvaler og delfiner og fisk i alle mulige faconer og størrelser og farver, og da
jeg var våd, så rensede jeg lige samtidigt skroget, så nu sejler vi topfart
igen. Jeg lånte gevindtappe af en amerikansk båd, så nu er gevindet på vindroret
i topform igen.
Jeg skal med en lokal fisker ud i morgen, han har den sidste originale
fiske-sejlbåd (uden motor) ; Ettienne. Han har ejet båden fra ny, den er 45 år
og han er 72 år.
Kristi der er FTLF's kontaktperson, har et sejlloft her i marinaen, men bare
ikke så længe. Hun lukker 01/02/01, men vil forsat rep. sejl, blot på hendes båd
og så er det slut med de helt store jobs. Huslejen her er simpelthen for stor og
tager 2/3 af indtægten, jeg håber, at hun forsætter som kontaktperson.
Her er også Ulla og Daniel, et svensk ungt par. Ulla sidder i receptionen i
marinaen og Daniel arbejder som dykkerinstruktør.
|