20/03/01 DOLDRUMMEN, Stillehavet
Okay, måske tiden er inde for mig, til at indrømme for mig selv, at jeg er i
Doldrummen og måske følger den sydvest over? Jeg har i dagevis ikke haft vind,
der overstiger 2 knob, og mine batterier er ved at være flade, min vindgenerator
starter først omkring tre en halv knob og den har ikke roteret endnu.
Jeg har taget den lille solceller, jeg fik af Oliver i brug, men jeg tror ikke,
at det hjælper ret meget, jeg kan i hvert fald ikke se det på voltmeteret.
Hvor længe jeg hænger her, aner jeg ikke. Jeg vil ikke sige, at jeg er træt af
det, det er jo et "driverliv", men i dag har jeg faktisk mistet 12 mil, jeg er
drevet baglæns siden i går middags, og det er F….. træls at se.
Jeg har vel en 15 liter benzin, og vandet er totalt plant, så jeg kunne
egentligt godt starte motoren, men hvor meget hjælp er det? Endnu ønsker jeg at
gemme det til senere, hvis jeg nu stadig driver rundt, når jeg engang kommer
lidt tættere på Galapagos, kunne det blive farligt, hvis jeg ikke har benzin til
at enten komme i land eller væk fra en kyst, og jeg har endnu ikke tabt modet.
Jeg nyder det faktisk endnu, det er meget anderledes end det sejlads, jeg har
gjort i Atlanterhavet, at Stillehavet har det navn, er utroligt passende. Jeg
tror, at denne driven rundt er for godt for runerne, jeg har aldrig haft så
mange, som jeg så i dag.
21/03/01
Klokken er 00:35 og jeg har netop startet min GPS for at se, hvordan det er
gået. Jeg har tilbagelagt 570 mil., og der er 509 mil tilbage til Panama. Der er
stadig ingen vind, men jeg har netop sat sejl og kan holde 1,2 mil/timen, og min
vindpilot styrer excellent, det er bidevind og min kurs er180 grader. Jeg skal
holde en kurs på 242 grader på Galapagos, men jeg tror stadigvæk på, at jeg vil
finde lidt mere vind, hvis jeg bare kan komme sydover, bare jeg ikke ender i
Ecuador først.
Det er nu på tide at komme i seng. Det gode ved at sejle så stille er, at man
sover som en sten, vugget blidt i søvn.
22/03/01
Jeg vågnede ved to tiden ved, at jeg kunne høre min vindgenerator kørte. Jeg
måtte tage sejlene ned kort efter, jeg havde lagt mig, da der ingen vind var
længere. Men nu er der god vind, vel en 3,5 til i stød 5 knob og jeg fik hurtigt
sat sejl og kurs ret mod Galapagos og gik i seng igen.
Da jeg vågnede ved halvni tiden, sejlede jeg stadigvæk med en 4 knob i timen mod
Galapagos. Hvis jeg er heldig, er jeg nu ude af Doldrummen og kan være på
Galapagos om en tre til fire dage. Jeg har endnu 276 mil og har tilbagelagt 680
mil siden Panama. Jeg glæder mig til at se Nat der, de har sikkert kørt for
motor det meste af vejen.
Jeg har ikke fanget mange fisk siden Panama, faktisk kun tre - og så min
sprutte, og jeg har eksperimenteret som en gal med alt, hvad jeg har, de bider
bare ikke?
Men jeg er godt nok billig i drift, når jeg sejler. Jeg spiser bare ris og gryn,
og så fisk når jeg er heldig og det værste er, at jeg er stadig vild med ris,
jeg savner aldrig kød. Når der skal " frådses", åbner jeg en dåse grøntsager og
koger den med risene. |